Longlegs (2024)

Allerede i anslaget fornemmes det tydeligt, at hér er en gyserfilm, der kan og vil noget anderledes. Og det bliver i dén grad omkuldvæltende og uhyggeligt, efterhånden som det mangefacetterede plot udfolder sig.

Slagter pigebørn

Den unge og uprøvede FBI-agent Lee Harker (Maika Monroe) sættes på en yderst betændt opgave, idet en barneseriemorder vedbliver at slagte pigebørn efter et særligt og umiddelbart uigennemskueligt mønster.

Ganske særlige evner

Harker viser sig ikke alene at have flair for at løse opgaven, hun besidder også en særlig sjette sans, der gør hende i stand til at inddrage en anden dimension, og dét bliver nødvendigt, idet seriemorderen Longlegs agerer efter (sataniske) koder i både tekst og handlinger.

Opskruet lydbillede

I et desværre lidt for opskruet lydbillede (her er generelt alt for meget musik) udstråler "Longlegs" primært sine meget store kvaliteter i det visuelle og i forførende skuespillerpræstationer i meget divergerende rolletyper.

Stof til tyve mareridt

I billederne alene er der allerede stof til de første tyve mareridt: Det er ganske enkelt en meget unikt hårrejsende, isnende og jordslået mørk oplevelse at søge ind mod sandhederne i Longlegs ugerninger sammen med agent Harker.

Spundet om det overnaturlige

I dette flow accepteres det forbløffende let, at meget af det bagvedliggende vanvid er spundet om det overnaturlige. Det er instruktør og manusforfatter Osgood Perkins' fortjeneste, at miksturen af (u)konkret psykopati og (u)forklarlige hændelser fremstår så troværdigt.

Dybereliggende nerver krænges ud

Og så er der den nærved uigenkendelige Nicolas Cage, hvis præstation som den historisk klamme seriemorder næsten ikke er til at begribe. Hér krænger skuespilleren alle dybereliggende nerver ud på sig selv, og han har selv beskrevet, hvorfor dette seriemorderportræt bliver hans både første og sidste – dybest set bryder han sig ikke om at gestalte onde mennesker.

Synkroniserede præstationer

Alle centrale skuespillere er helt synkroniseret med de betændte begivenheder, ført an af Maika Monroe som den forsagte agent. Der er "æggende betændelse" helt ned i både større og små biroller: Alicia Witt som agentens mildt sagt twistede mor og Kiernan Shipka i en enkelt scene som traumatiseret, men dog doseret psykiatrisk patient.