Ready or Not (2019)
Som en del af svigerfamiliens tradition skal en spritnygift kvinde deltage i et spil, der viser sig at være dødbringende.
"RÅHYGGE" MED SVIGERFAMILIEN
Ikke nogen helt ueffen ekstrem-gyserkomedie, der dog – lagt i mere doserende hænder – kunne have været en rigtig genrebasker.
Ikke ligefrem råhygge
Spritnygifte Grace (Samara Weaving) tror, hun skal råhygge med manden Alex (Mark O'Brien) og hans svigerfamilie i deres luksuriøse landejendom. Men det kan nok være, hun bliver klogere.
Forskruet tradition
Som en del af svigerfamiliens forskruede tradition underkastes Grace nemlig snart et "spil", hvor hun ikke helt kender reglerne på forhånd. Det, der umiddelbart burde være simpel gemmeleg, viser sig snart at være dødbringende vanvid, og de hvide brudeskørter tilsmudses...
Sparer ikke på noget
...Og dét, der er meget være, for "Ready or Not" sparer ikke på hverken blod eller splat. Men det er samtidig, hvad der gør gyserkomedien underholdende, at det ikke helt er til at sige, hvad der gemmer sig om næste hjørne.
Genretypiske ekstremiteter
Omvendt er disse ekstremiteter paradoksalt nok blevet så genretypiske, at det er blevet en del nemmere at forudsige, når en person fx bliver kløvet lodret gennem kroppen og raller videre i to forskellige retninger (dette eksempel er dog taget fra en helt anden filmoplevelse.)
Har potentialet
"Ready or Not" har potentialet til at forføre og lykkes også fint i de bedste scener, men der sminkes for meget – særligt på lydsiden, der desværre er vulgært musikunderkastet. Det fjerner magien næsten helt fra de ellers oplagte tavse Hide and Seek-situationer.
Den sagesløse brud
Samara Weaving præsterer pænt som den sagesløse brud, der undervejs i det aparte forløb er nødt til meget hurtigt at tillægge sig ekstreme færdigheder og samtidig en udtalt ligegyldighed overfor vold, splat og død.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2019, USA, Action, Gyser, Komedie, 95 min.
Dansk titel: Ready or Not- Samara Weaving (Grace)
- Adam Brody (Daniel)
- Mark O'Brien (Alex)
- Henry Czerny (Tony)
- Andie MacDowell (Becky)
- Melanie Scrofano (Emilie)
- John Ralston (Stevens)
- Elana Dunkelman (Young Helene)
- Nat Faxon (Justin (stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation