Mufasa: The Lion King (2024)

Digitalt upåklageligt og med meget høj visuel lækkerhedsfaktor digter Disney hér videre på "Løvernes konge"-sagaen: "Mufasa: The Lion King" er således computeranimeret elegance uden ret mange tekniske svipsere, men filmen er også både glat, farve- og fantasiløs.

En nuttet løveunge på egne poter

Da den nuttede lille løveunge Mufasa skylles væk fra sin familie, møder den heldigvis hurtigt den imødekommende artsfælle Taka, der er af en kongeslægt. Sammen begiver de sig ud på en lang rejse, og sammenholdet sættes på prøve, mens de både møder nye venner og farlige fjender.

Glimtvis visuelt overvældende

Med lydefri inddragelse af nogle af det virkelige livs smukke bjergformationer (locations: Diverse steder i Afrika) former løvekonge-opdateringen sig som en glimtvis visuelt overvældende (børne)filmoplevelse.

Højt teknisk niveau

Ingen tvivl om, at computeranimation nu har nået et niveau, hvor langt de fleste tydelige begrænsninger er udviskede. Men derfor havde man ikke behøvet udglatte nuancerne også.

Mangel på musikalitet

En af de største ærgrelser er således manglen på musikalitet, der gør sig gældende både på billede- og lydsiden. Billederne er flotte, men som nævnt relativt fantasiløse på trods af det udtalt eventyrlige snit, som kun drømme er gjort af.

Ukarakteristisk

Musikken pumper nærmest uden ophør og er kedelig (det gælder også de mærkværdigt ukarakteristiske sange), og så er der altså langt imellem de danske stemmers gennemslagskraft: Ikke mange evner en indlevelse ud over det håndtamme.