I morgen, min elskede (1971)

Velment, kunstnerisk stort anlagt og smasklækkert fotograferet dansk drama, der dog tidligt styrter ret så gedigent mod afgrunden som følge af en uvedkommende fortælling.

Egen økonomi i projektet

Det var den filmskoleuddannede Finn Karlssons (1937-2003) blot anden spillefilm (fire blev det til i alt), og han satsede sin egen økonomi i projektet, fejlede – og kom aldrig videre med flere seriøse film.

Løs omgang med kærlighed og kildevand

Historien centrerer sig om fem unge danskere, der nyder godt af samtidens (anno 1971) løse omgang med kærlighed og "kildevand". Men der opstår betændelse både internt i gruppen og især, da de to fyre i gruppen, David (Morten Grunwald) og Michael (Jesper Langberg), forsøger at agere helte hen over grænsen til Østtyskland.

Små glimt af højintensitet

Det kræver en tålmodig tilskuer at sidde model til det uslebne, lidt tilfældige persongalleri og deres ligeså flakkende handlinger og væremåder. Det bliver ved de små glimt af højintensitet i billederne alene.

Langt over samtidig standard

Fotograferingen er langt over vanlig samtidig dansk filmstandard og vidner om en stor teknisk legelyst hos både Finn Karlsson og hans tre fotografer Carsten Behrendt-Poulsen, Leif Hansen og Frank Paulsen.

Mange bump

Billederne alene kan selvsagt langt fra bære "I morgen, min elskede" hen over de mange bump, som David, Michael, Isabel (Lykke Nielsen), Marca (Kirsten Peüliche) og Gerd (Pernille Grumme) må forcere, men de hjælper farvefilmen aldeles godt på vej.

Ufrivilligt komisk

Da der pludselig opstår et kriminaltwist med højpoleret intereuropæisk spænding, bliver det mere end noget andet ufrivilligt komisk – selvom det er en fornøjelse at betragte den mørke Volvo Amazon herregårdsvogn (på sorte papegøjeplader!), som den får tæsk over de nordtyske heder.

Plumpt skrevne typer

Ingen af de bærende kræfter på rollelisten kan andet end agere i de plumpt skrevne typer, ligesom det digre birollegalleri ikke levner plads til nogle hverken centrale eller interessante udviklingsmuligheder.

Uden den store effekt

I det store og hele er "I morgen, min elskede" helt fritaget for forstyrrende underlægningsmusik. Baroktoner af Albinoni og Vivaldi dukker dog lidt tilfældigt op – uden den store effekt.