Kongeligt besøg (1954)

Forfejlet – og floppende – Erik Balling-komedie, der kækt, men komplet tonedøvt forsøger at sætte et stykke danmarkshistorie i svingninger. Nærmere bestemt det herrens år 1646, hvor der opstår stort påstyr hos en provinslensmand og hans folk, da et sendebud pludselig kan melde, at selveste Chr. IV ankommer dagen efter!

Diverse optrin udi fyldstof

Først i de sidste 10 minutter af handlingen får vi Chr. IV at se i skikkelse af Johannes Meyer. Inden da har "Kongeligt besøg" haft travlt med at afvikle diverse optrin udi fyldstof, herunder forelskelses-intriger, slåskampe og andre ligegyldigheder.

Mulighederne udnyttes ikke

Ikke meget i filmen emmer af hverken fortælle- eller spillelyst. Rammerne og rollerne er udtalt meget mere lagkagekomiske, end det nok helt har været hensigten, og det former en folkekomedie, der på ingen måde udnytter sine muligheder for at vække historien – både manuskriptets og Danmarks – til live.

Farveløst gestaltet womanizer

Bedste er – ikke overraskende – Johannes Meyer i de få afsluttende scener, han optræder i. Fuld af myndighed og med en detaljeringsgrad i spillet, der langt overstiger niveauet i flere af mere de bærende roller (herunder Ib Schønbergs overkulrede, fjollede lensmand, Preben Lerdorff Ryes stift serverede Walther og Bjørn Watt-Boolsens farveløst gestaltede womanizer, junkeren Jørgen).

Kejtet linedans med genrer

De fleste mindre roller er også tynget af filmens kejtede linedans med genrer og stemninger, og flere replikvekslinger (eller monologer) er ikke fedtede med en humor på et særdeles fladpandet niveau.

Nationalromantisk genkendelighed

Som to gårdsplads-fængslede spradebasser finder vi Gabriel Axel, der er stum efter som straf at have fået skåret tungen af, og hans sangglade makker i skikkelse af Bent Christensen. Meget af Hans Schreibers originalmusik fabulerer over det nationalromantisk genkendelige, herunder "En yndig og frydefuld Sommetid".