Rejseholdet [1] (1983)

Sammenhængende i denne serie:

Rejseholdet [1] (1983)

Rejseholdet [2] (1985)

Dette kunne være standarden for dansk tv-dramatik i 1980'erne. "Rejseholdet", der selvsagt intet har at gøre med den senere danske succeserie med samme titel (2000-2004), er både ubehjælpsomt og outreret langsommeligt fjernsyn, der lancerer sig selv som et "krimi-lystspil".

Debatemne inden premieren

Serien var allerede inden, den rullede over skærmen, meget omtalt, bl.a. fordi den skulle "laves med moderne video-teknik i setdet for på film. Det er første gang, at andre end tv-sporten og tv-avisen bruger den teknik." Og det er netop et af de tydeligste ynke/ankepunkter ved tv-oplevelsen "Rejseholdet": Den kedelige elektron-kamera-fotografering, der aldrig opnår nogen dybde eller noget farvespil af nævneværdig karakter. 

"Kæmpe-flop"

I Ekstra Bladet den 2. maj 1983 kunne man på side 8 læse artiklen med overskriften: "Kæmpe-flop for tv's nye krimi: Sables ned af seere, anmeldere og politifolk". Og det var bare en blandt utrolig mange negative ytringer i samtidens presse – læs mere nederst i denne anmeldelse.

Særlige behov

Med Aksel Erhardtsen i hovedrollen som kriminalkommissær Christian Fjord gennemleves i første sæson seks nærved timelange episoder, hvor kommissæren sammen med Lise Schrøders politiassistent Eva Marie West rejser til provinsen for at opklare (ubetydelige) forbrydelser. De to udgør således Rejseholdet, og en af de primære udfordringer for alle implicerede er at udholde Christian Fjords særkender og -behov.

Aldrende gnavpot

Fjord har sine egne ideer, der ikke kan gradbøjes, og de vedrører først og fremmest krav til hoteller og bespisning (og sprut og cigarer) – men også det faktum, at han kun vil/kan samarbejde med West... der omvendt nok er den eneste, der kan holde ud at rejse provinsen tynd med den aldrende gnavpot.

Arbejdet kan gå i gang...

Hvis ikke, det er Wests lille bordeaux Fiat, der fragter de to politifolk tværs gennem riget, tager de gerne toget eller sågar indenrigsflyet. Når destinationen er nået, kan arbejdet gå i gang, og nogle af de "store" sager i første sæson vedrører således en "klog kone", der snyder med sin synskhed, et sølvtyveri, et mord på en golfbane (sæsonens bedste episode, der sniger sig op på en middelkarakter) og en mistænkelig fabriksbrand, der lugter af påsættelse og hermed forsikringssvindel.

Ikke noget inspirerende par

Det store hold af skuespillere er primært biroller, der blot medvirker i en enkelt episode. Sammenhængskraften er ene og alene bundet op på Erhardtsen/Schrøder-duoen, der omvendt næppe går over i tv-historien som alle tiders mest troværdigt, endsige inspirerende politimakkerpar.

Stift spil

Skuespillet er generelt stivere end et uhøvlet bræt (faktisk er der ingen afvigelser og hermed formildende omstændigheder hér), og erfarne Bent Christensens iscenesættelse er præget af udtalt metaltræthed (dette var hans næstsidste instruktøropgave), der smitter med gab på gab. Men der ligger alligevel en central underholdningsværdi i "Rejseholdet": Billedet af det herrens år 1983 med bilerne, tøjstilen og andre små detaljer.

Genkendelsens glæde

Ikke at "Rejseholdet" bevæger sig meget ud fra de ekstremt kedeligt opbyggede studier, men når der kommer transport- eller lignende scener fra det ganske land, vil der være genkendelsens glæde for mange, der måtte have oplevet årtiet. Glem dog alt om storladen og inspirerende fotografering, idet hele sæsonen er præget af svært billige tv-kamera-optagelser.

Fløjtbart hovedtema

Bjørn Christensens let jazzede musik-hovedtema fremføres med talrige variationer gennem handlingen. Ikke en ørehænger i stil med Joachim Ussings underlægning til samtidens sitcom Een stor familie (1982-1983), men stadig en melodi, der helt sikkert har været fløjtet mange gange i de små hjem, da første sæson af "Rejseholdet" løb gennem monopol-tidens billedrør fra 30. april til 4. juni 1983.

Pressen skrev

"Dilletantisk, uspændende og kedelig" // "Langt fra, hvad jeg vil betegne som fængslende" // "Hverken buh eller bæh" // "Uden skær af sandsynlighed" // "Ny politistation nægter hjælp til "Rejseholdet": Vi bliver til grin" // "Krimi-tv-serien er dårlig. Undskyldninger duer ikke" // "Lejlighedsvis er der fin humor og satiriske pletskud" // "Manglen på idé, tempo og spænding gør sig nu gældende i et omfang, så man fristes til at mene, der ikke er tale om et uheld – men en bevidst linje – ud i det store, tomme ingenting" // "Hverken sjovt eller spændende" // "Kvaliteten holdt i alle afsnittene: Den var lige skidt" og "Så naivt, at man krummer tæer".