Røverne fra Rold (1947)

"Vort Røverspil foregaar i de gode gamle Dage, hvor Ufred, Krig og alskens lovløse Tilstande var Dagens Orden – en Tid altsaa ganske ulig vor egen". Denne tekst indleder nærværende danske højglans-komediedrama fra 1947, hvor svulstige jyske rulle-r'er (selvfølgelig især serveret af Axel Frische og Rasmus Christiansen) blandes med pjatteløjer og andre tilfældigheder.

Hverken komisk eller dramatisk vellykket

"Røverne fra Rold" er dog på ingen måde nogen hverken komisk eller dramatisk vellykket (kostume)film, men der opstår alligevel bittesmå glimt af noget lidt anderledes i dansk 1940'er-filmsammenhæng, og dét er i sig selv en værdi, der bør fremhæves.

Johannes Meyer stjæler billedet

Og så stjæler Johannes Meyer (med vildt strithår og stor ring i begge ører) fuldstændig billedet i sin korte optræden som den brovtende (og dødende) storbonde Søren Hvass, der i sengen omskriver sit testamente i ellevte time og lige skal have sin allersidste dram.

Besøg af præsten

Fordi det er svært at skænke med en rystende hånd, drikker han af flasken. Inden da har han haft besøg af præsten (Olaf Ussing). Præsten: "Du har levet i Drukkenskab og Hor!" Søren Hvass: "Jo! Og det har a haft stor Fornøjelse av... og Pigerne med!" (hvorpå Meyer slikker sig om munden).

Såkaldt "røverspil"

Det såkaldte "røverspil" foregår altså i en ikke nærmere defineret dansk fortid, hvor en lille gruppe røvere i Rold skov (Hans Kurt, Preben Lerdorff Rye, Axel Frische og Ib Schønberg) tager fra de rige og giver til de fattige. Men de har myndighederne lige i hælene og risikerer at blive hængt. Samtidig opstår der lokal splid om en romantiske interesse: Den henrivende bondedatter Kirsten Hvass (Grethe Thordahl).

Friskfyragtigt

Ført an af Hans Kurts altid friskfyragtige spillestil (han er hér iført vakse gamachebukser) er røvergruppen således en slags Robin Hood med hjælpere, der nok også her blot to år efter besættelsen skal opleves som friske personificeringer af frihedskæmperne.

Det gode humør

Axel Frische står for det gode humør og den musikalske underholdning (filmens sange inkluderer "Kluk-Kluk-Visen og en titelsang), Preben Lerdorff Rye er den seriøse soldat, der ikke sådan lader sig kue, mens Ib Schønberg er den  nervøst leende medløber og "tykke dreng i kuldet". Som lovens lange arm, herredsfoged Bremer, er Edouard Mielche stiv som et bræt.

Tørt og humorforladt

Nogen dybere mening med løjerne er filmen ingenlunde interesseret i, det hele fremstår tørt og humorforladt – og rent visuelt byder Verner Jensens fotografering ikke op til ret mange finurlige krumspring. I det hele taget er "Røverne fra Rold" temmelig teknisk kedelig. Musikken af Sven Gyldmark er ret udspartlet gennem store dele af handlingen.

Pressen skrev

"Det er skam lykkedes" // "Folkekomedie-Løjer og Frihedskamp-Løjer: En grov Film med chokerende Indfald" og "Lidt for primitiv Folkekomedie".