Syd for Tana River (1963)

I dag blandt mange udskældt og latterliggjort til langt op over begge 35mm-perforeringer: Dette Afrika-skudte danske højglansdrama er rodet, ufrivilligt komisk og grundlæggende tumpet, men "Syd for Tana River" er faktisk også en dansk film, der skider højt og flot på samtidens genregennemsnit, og det er vel at mærke i en både ambitiøs og flot Widescreen-fotografering!

Omfattende krybskytteri

Den unge Eva Axelson (Charlotte Ernst) er netop landet i Nairobi, hvor hun leder efter sin far (Poul Reichhardt). Han har forladt kernefamilien til fordel for et liv i bushen, men at han måske skal vise sig indblandet i omfattende krybskytteri, havde Eva næppe set komme.

På sporet af daddy

Samtidig med at Eva begynder at komme på sporet af daddy, strammer myndighederne også grebet om den illegale jagt på storvildt i området. Således er Axel Strøbyes safari-kakiklædte Derek fra sit lille Cessnafly måske ved at lokalisere det sted, hvor krybskytterne holder til.

Det er corny

Jovist, det er corny og uden den helt store og forkromede sammenhængskraft, men alene den eksotiske Afrika-omgivelse er ambitiøs – også set i lyset af, at hele projektet angivelig var producenten Henning Karmarks måde at få bugt med skattefar på, idet Karmark selv var storvildtsjæger og årligt frekventerede de afrikanske sletter, delvist under dække af at skulle forberede en film.

Kreativ fortællelyst

Vi slipper altså for en grusgrav i Lynge og er rent faktisk i Afrika, hvor lokale mennesker agerer statister, og hvor "Tana River" ganske rigtigt flyder gennem det ørkentørre landskab. Og alt dette er virkelig flot udnyttet i Erik Jensen og Henrik Fog-Møllers fotografering, der som nævt ovenikøbet vidner om kreativ fortællelyst i både format og vinklinger.

Kan faktisk tale engelsk!

Skuespillet er ikke dårligt. D'herrer Reichhardt, Rosenberg og Strøbye kan rent faktisk tale fair engelsk, når det behøves – og i Bent Christensens birolle som Mr. Dupont findes en lille sprød overraskelse: Som det usle væsel af en kamsvedende og i alt for stort jakkesædt-klædt Mr. Dupont har Christensen gyldne og funklende øjeblikke, der både stikker helt af fra hans øvrige filmografi og som fuldstændig synes forsvundet i de udbredte fremhævelser af filmens ynkværdigheder.

Bongotrommemusik

Charlotte Ernst, der i privatlivet netop var blevet gift med filmens store stjerne Poul Reichhardt, kan her opleves i en kedelig birolle som selvsammes datter. Hvilket siger et og andet om tydeligheden i aldersforskellen. Bent Fabricius-Bjerres bongotrommemusik er i vid udstrækning helt fraværende og optræder kun i mindre blokke.

Pressen skrev

I følgende blanding af overskrifter i samtidens anmeldelser findes der i vid udstrækning kun rosende ord: "Det er en dansk film i klasse – så lad os bare tillade os at være imponeret – hvor meget, vi så end lider af mindreværdskomplekser, hvad film angår" // "Bent Christensen er ikke producent på denne film – til gengæld må man indrømme, at han med "Syd for Tana River" får gennembrud i Afrika" // "Dansk storproduktion på afveje" // "En spildt rejse" // "Vellykket underholdning" // "Selv om denne film ikke er eet hundrede procent vellykket, bør dette danske forsøg på at lave en underholdningsfilm med et vist seriøst sigte hilses med glæde" samt "Overrasker som en dansk film, der byder på acceptabel underholdning".