Penge som Græs (1948)

    En nyløsladt falskmøntner benytter friheden til at forsøge at rense sit navn. DagbladEt X-Pressen er på historien, men tages selv ved næsen.


    HÅNDTAM "ØKONOMI-KOMEDIE"

    I biografprogrammet til "Penge som Græs" var der et forord af selveste finansminister H.C. Hansen, der indleder: "Penge som Græs maa siges at være et interessant Eksperiment. I den muntre Spillefilm har man søgt at indsmugle en Del nationaløkonomisk Visdom".

     

    Særdeles håndtam

    I dag opleves "Penge som Græs" som en særdeles håndtam, stiv og uinspireret 40'er-komedie serveret af den ellers normalt så habile Svend Methling, der op gennem samme årti gav os en række blændende film, herunder Sommerglæder (1940)Peter Andersen (1941) og Nat-Ekspressen (P.903) (1942).

     

    Gumpetungt og fladpandet

    Problemet med "Penge som Græs" ligger primært i det både gumpetungt og fladpandet-humoristisk skrevne manus, hvis personer tilmed har navne, der følger deres erhverv: Peter Malbergs falskmøntner hedder således P. Krone-Strøm, Svend Billes chefredaktør A. Vies, William Rosenbergs journalist P. Blad, Knud Heglunds kasserer hedder Tællesen og Ove Sprogøes bud hedder Jens Lyn... for blot at nævne nogle stykker. Det kunne have været sjovt, hvis sammenhængen var langt bedre koreograferet.

     

    Ude i friheden

    P. Krone-Strøm løslades i filmens anslag fra Vridsløselille Statsfængsel. Han har siddet otte år bag tremmer for falskmøntneri, men han mener stadig – betragtet ud fra et bredere samfundsperspektiv, særligt med udgangspunkt i 1930'ernes dybe økonomiske krise – at hans fængsling var uretmæssig, og han vil nu forsøge at rense sit navn.

     

    Lidt af en overraskelse i ærmet

    Noget mod sin vilje drages chefredaktøren på avisen X-Pressen (Svend Bille) og hans ansatte (William Rosenberg) ind i affæren, og da "pengene skal gøres op" hen imod slutningen, kan det nok være, at P. Krone-Strøm har lidt af en overraskelse i ærmet. Imens ser Krone-Strøms niece (Helle Virkner) uroligt (men henrivende) til fra siden – noget, P. Blad har et godt øje til.

     

    En smule atmosfære

    Åbningen i fængslet ejer trods alt en smule atmosfære og byder Peter Malberg op til en sød lille dans centreret om velkendt betuttethed (hér med en helt unik professor-tot-tyndhårs-midterskilning) i Onkel Anders-diktion. Men straks, Krone-Strøm er ude i friheden, starter en næsten komplet kedeligt studieoptaget, farveløst teatralsk-komisk tomgang – helt lyd- og osefri.

     

    Timingen udebliver

    Timingen udebliver, skuespillerne går i stå i det forudprogrammerede, der ikke levner den mindste mulighed for fri udfoldelse. Og det underliggende moralsk perspektiverende tema, der måske tilmed bør give falskmøntneren ret i egne antagelser om vrang og ret i hans forehavende, drukner i lige dele falde på halen og forfejlede alvorsstunder.

     

    Stivner og toner ud

    Reelt set har "Penge som Græs" kun en medvirkende: Peter Malberg. Langt de fleste biroller stivner og toner ud sammen med afviklingen. Ind imellem, men ikke ofte, er handlingen ledsaget af Kai Normann Andersens helt igennem ukarakteristiske musik.

     

    Pressen skrev

    Der var overvejende positive ord med på vejen i samtidens dagbladsanmeldelser: "Sjov Peter Malberg i for lang, men forhaabentlig nyttig Spøg" // Nationaløkonomisk Naivitet" // "Publikum morede sig fortræffeligt ved Præsentationsforestillingen i Paladsteatret, og Finansministeren sad i Logen og spekulerede paa. om vi skulde forsøge med tvungen Opsparing een Gang til."



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024