Halløj i himmelsengen (1965)

    En ung greve bliver distraheret i sit arbejde, da to inciterende kvinder byder sig til på landet.


    FEJLERNÆRET FARCE

    Erik Ballings dårligste film og også den eneste i filmografien, han selv for alvor fortrød: "Halløj i himmelsengen" kæntrede tidligt i forløbet, da tyske koproduktionsinteresser fik ændret alt for meget i Ballings oprindelige planer.

     

    To henrivende kvinder

    Vi er i en dansk gods- og landidyl omkring år 1900. Her er den unge greve Pierre ankommet for at studere, men i stedet distraheres han big time af to yndige, for ikke at sige henrivende, kvinder – Malene Schwartz' Jeanette og Marie Versinis Zizi.

     

    For stor en mundfuld?

    Der dikkedikkes igennem på skibsbriksen – med begge kvinder(!), dog hver for sig – men måske bliver det æggende trekantsdrama alligevel for stor en mundfuld for den livsglade greve, eller...?

     

    Ikke mange lyspunkter

    Pyha, det er svært at finde ret mange lyspunkter i denne gumpetunge, manierede og – mere end noget andet – fejlernærede farce, hvis eneste drivkraft er platheder, lagkagekomik, "erotisk" pikanteri og eklatant dårligt dubbede tyske skuespillere i uskøn blanding med danske.

     

    Fri leg på stranden

    Men ét sted er der rum til lidt fri leg: I strand-udendørsscenerne (optaget på Fanø), hvor de unge mennesker boltrer sig og bader, som var de kåde kalve. Herude mærkes det, hvordan fotograferne Claus Loof of Jørgen Skov har elsket endelig at kunne folde sig bare en anelse kunstnerisk ud.

     

    Uoplagte studieoptagelser

    Resten af filmen består næsten udelukkende af grotesk kedelige, umorsomme og uoplagte studieoptagelser, hvor farverne er overdrevne grænsende til det hysteriske.

     

    Kejtede antydninger

    "Halløj i himmelsengen" hører til de tidligste erotiske komedier i dansk film, før Sengekants- og Tegnfilmene buldrede derudad i 1970'erne. I Ballings skud er der ingen hænder under dynen andet i sprødt kejtede antydninger.

     

    Pressen skrev

    Der var udtalt mishag over Ballings film også i samtiden: "Dansk-tysk fuser" // "Sikke nogle tøserier" // "Magre løjer på Fanø" // "Pæne folk i ingenting" // "Tynd forårsspøg" // "Skal i glemmebogen" // "Vorherre bevares: Dansk-tysk co-produktion med begge filmlandes dårligste egenskaber" // "Gumpetungt brag" // "Platte pikanteruer" og "Tysk-dansk blev til plat-tysk". Enkelte anmeldelser var mere positivt stemte og lød bl.a.: "Elegant dansk film" // "Morsom tysk-dansk komedie i Kino"



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024