Helle for Helene (1959)

"Helle for Helene" hører med i Gabriel Axels gyldne 1950'ere, hvor han endnu havde et fantastisk veltimet greb om sine film, hvad enten det var komedier eller dramaer. Andre film i dette flow er Altid ballade (1955), En kvinde er overflødig (1957) og Guld og grønne skove (1958).

Frivol og grænseløs

Den nørdede tandlæge Rudolf Thomsen (Poul Reichhardt) ænser dårligt nok sin skønne kone Helene (Birgitte Price), der forsømt og forsagt er hensat til strikketøjet. Men med ét ændrer det hele sig. Efter en bilulykke vågner Helene nemlig og er en helt anden: Hollywood-skuespillerinden Patricia Patterson, der er både frivol, grænseløs og yderst stimuleret.

Skrappe metoder

Hun husker således intet om hverken Rudolf eller andre, men bilder sig omvendt ind, at bartenderen Mathisen (Preben Mahrt) er hendes elsker. Dét skaber en række jalousimættede situationer, og Rufolf bliver nødt til at lægge sig i selen for at genvinde Helenes gunst. Måske bliver det nødvendigt med skrappe metoder, hjulpet på vej af dr. Smith (Kjeld Petersen).

Røre i andedammen

Humoren er letløbende, omend overvejende bedaget og tidstypisk unuanceret. Bemærkelsesværdig er især Birgitte Prices yderst løsslupne "dobbeltrolle", hvor Patricia-delen i dén grad skaber røre i andedammen. Så ublufærdigt sexet en kvinde på film var endnu sent i 1950'erne en lille smule til den vovede side!

Piskende pikant

Price er skøn (hér blot et år efter sin sidste optræden som Søs i Far til fire og ulveungerne (1958)), især i den ypperligt manierede og indladende Patricia-rolle, der fordrer både inciterende, opskubbede bryster og en piskende pikant vekslen mellem dansk og engelsk. Omvendt er Poul Reichhardt også temmelig overbevisende i den betuttede tandlægerolle, selvom der er ikke er tænkt store tanker om hans rollefigur.

Uventede muligheder

Kjeld Petersen er dog den allerbedste i rollen som den sprælske dr. Smith, der øjner karrierens største chance i mødet med Helenes midlertidige personlighedsforstyrrelse. Enhver film kan løftes med en veloplagt Preben Mahrt, og han er – særligt i starten af handlingen – helt vidunderlig som bartenderen, der pludselig får nye, uventede muligheder. Og så er Randi Michelsen i sit deciderede es som fru Tekla, Helenes mor, der aldrig lægger fingre imellem. 

Løssluppent tankesæt

Barscenerne hen imod slutningen kunne vi godt have været foruden. Her går der både fyld og farceidioti i den. Bent Fabricius-Bjerres musik er relativt ukarakteristisk, til gengæld er der en del morskab i teksterne til et par sange, der spejler Patricias løsslupne tankesæt: "En kvinde kan få ild i pejsen hos selv en bibliotekar... når hun viser, hvad hun har".

Pressen skrev

Samtidens anmeldere skrev bl.a.: "Det pure pjank" // "Pjat i god servering: "Helle for Helene" er blevet en munter lystspilfarce over det danske gennemsnit" og "Ret forfriskende hul i hovedet [...] med Birgitte Price i glimrende form".