The Sentinel (1977)

Den produktive, britisk fødte instruktør Michael Winner blev tværet i bund af samtidens anmeldere for denne amerikanske gyser – og muligvis karrierens allermest stjernespækkede. "The Sentinel" blev bl.a. beskyldt for at være en slags gysergenrens studenterbrød med alt godt fra gulvet i en enkelt komprimeret klump.

Egen visuel stil

Det opleves som lige hårdt nok i dag. Faktisk har filmen både en egen visuel (og lækker) stil og byder på en hel lille perlerække af aparte/absurde optrin, der både tangerer det surrealistiske og giver fingeren til det genre-konventionelle.

Hun har det hele...

Baseret på en roman af Jeffrey Konvitz fortælles den betændte historie om foto- og reklamefilmsmodellen Alison Parker. Hun har – ud over sin billedskønhed – det hele og skal netop til at flytte ind i sin nye lejlighed med panoramaudsigt over Central Park. Men så begynder der at ske mærkelige ting og sager.

Til den obskure side

Det opdager Alison ikke til at begynde med. Det vil sige, hun fornemmer godt, at hendes naboer er til den obskure side – men at de rent faktisk ikke er der, men er genfærd med gustne bagtanker... dét kræver sin kvinde at erkende og kommer desuden til at tage mentalt jord med.

En ulden præst

Øverst oppe i lejlighedskomplekset bor en blind katolsk præst. Han skulle efter sigende være "reel nok" og sidder konstant i vinduet og kigger ud over parken. Der er noget uldent ved denne præst, og måske er han nøglen til at løse den klamme spøgelsesgåde...

Smittende fortællelyst

Der er en yderst smittende fortællelyst i Richard C. Kratinas fotografering, hvis herlige vinklinger (gerne i frøperspektiv) og medfølgende lyssætninger former betagende stemninger. Og de passer omvendt særdeles glimrende op ad det alt andet lige farverige skuespil i særligt de skingrende skøre biroller (Burgess Meredith og Sylvia Miles er gode eksempler på genfærd med krudt i røven, sidstnævnte tilmed i et meget eksplicit lesbisk forehavende.)

Trådene samlet

Jovist, det bliver ind imellem for skingert og ude af kontrol, men "The Sentinel" lykkes ret flot med at holde trådene samlet, uden at det ekstreme miljø kører helt af sporet.