Urotcite na Blaga (2023)

Fortættet, mørkt kig på et ganske givet alt for velkendt fænomen i den postkommunistiske æras Bulgarien. Instruktør Stephan Komandarev tvinger kniven ind mellem ribbenene på hverdagen, som den tager sig ud for den ældre lærerinde Blaga Naumova.

Ekstra sårbar

Det er ikke mange uger siden, hun mistede sin mand, så nu er hun ekstra sårbar, da hun får et aggressivt og stressende opkald fra en ukendt mandsperson. Det lykkes ham indifrekte at tvinge hele opsparingen ud af hænderne på Blaga, der nu står tilbage uden penge og med særdeles røde ører.

Tabt ære og formue

For da hun henvender sig til politiet, kan de hurtigt fortælle hende, at hun er blevet snydt. I forsøget på at genvinde både noget af den tabte ære og formue, ser Blaga sig snart nødsaget til at søge nye veje, og snart er hun kurer for sin bys kriminelle underverden.

Ikke mange glimt af håb

Ikke mange glimt af håb sniger sig ind ad brevsprækken i hverken Blagas liv eller i filmens intimiderende, nuancerede fortælling. Det er en udtalt pessimisme, der præger Blagas forsøg på genrejsning, og flere af hendes privatelever må lægge krop og psyke til, når hun svinger sin humørsyge pisk over deres uvidenhed.

Ætsende intensitet

Men selvom stemningen nok vil kunne opleves som "ensidig", er filmoplevensen langt fra kedelig. Intensiteten er ætsende, bakket op først og fremmest af en uafrystelig titelrollepræstation af Eli Skorcheva, men også af en rolig fotografering, der indfanger en lang række fine detaljer i bybilledet. I vid ustrækning betagende nok helt fritaget for underlægningsmusik.