Otvírání studánek (1966)

Den tjekkoslovakiske teaterinstruktør Alfréd Radok spillefilmsdebuterede med holocaustdramaet Distant Journey (1949) og var hér i 1966 hyret som billeddigts-fortolker af en statsligt anerkendt kantate af den hjemlige, men i øvrigt bandlyste komponist Bohuslav Martinů.

Hjemligt traditionelt

Det strengt censurerende kommunistiske styre havde generelt intet til overs for Martinůs alternative musik, men han var kommet i good standing med en bagudskuende, hjemligt traditionel, lyrisk kantate, der nu skulle filmatiseres efter alle kunstens regler.

Faldt ikke i smag

Ironisk nok faldt Radoks bestillingsværks-filmversion til gengæld overhovedet ikke i styrets smag, og den blev stemplet som værende ude af trit med virkeligheden ved bl.a. ikke at vise den teknologiske udvikling i det tjekkoslovakiske landbrug.

Nærmest propagandistisk

Isoleret betragtet står "The Opening of the Wells" i dag som et yderst nationalforherligende, nærmest propagandistisk, billedligt überskønt (skudt i CinemaScope) filmdigt, hvor musikaliteten er fremtrædende i samspillet mellem netop kantate og landidyl.

Grundigt smukt

Nogen handling kan her ikke siges at være – fremdriften ligger udelukkende i de grundigt smukke indfangelser af bølgende kornmarker i kuperet terræn, hvor bredformatet udnyttes forbilledligt. Lagt sammen med den (atypisk) nationalepiske tone i Martinůs musik bliver Radoks filmdigt, hvor han bl.a. gør brug af dén laterna magica-teknik, han var kendt for som teaterinstruktør, mest af alt et fascinerende lille eventyr.