Daleká cesta (1949)

Den tjekkoslovakiske teaterinstruktør Alfréd Radok debuterede hér som filminstruktør, og det var vel at mærke med holocaust-tematiseret krigsdramatik – blot fire år efter krigens afslutning. Hermed regnes "Distant Journey" som en af de allerførste spillefilm, der beskæftiger sig så indgående med holocaust.

Tid til deportation...

Filmens handling centrerer sig om den jødiske læge Hana, der efter nazisternes invasion mister sit arbejde og godt kan se, hvor det bærer hen for hende og familien: Med udgangspunkt i den afgrænsede og stærkt begrænsende ghetto er det nemlig snart tid til deportation til Theresienstadt-koncentrationslejren.

Smart tænkt

Radok bruger klip fra Leni Riefenstahls propaganda-mesterværk Triumph des Willens (1935) som dokumentarisk perspektivering på ondskabens ansigter – imens bliver spillefilmens egen handling til et lille vindue nederst til højre i billedet: Smart og visionært tænkt!

Ekspressionistisk fortællelyst

"Distant Journey" emmer af ekspressionistisk fortællelyst, særligt i Josef Strechas lys- og skyggesøgende, silkebløde fotografering. Men også på lydsiden, der – relativet balanceret – mikser forståelsesmæssigt forstærkende reallyde med Jirí Sternwalds svulstige, Ravel-plagierende underlægningsmusik.

Tangerer det surrealistiske

Ind imellem tangerer elementer i handlingen det surrealistiske, i hvert fald er Radok ikke bleg for at afvæbne både groteske og dybt tragiske hændelser med utraditionelle blikke på historien.

I pløre til knæene

Et godt eksempel på dette er sekvensen, hvor jøderne trasker i pløre til knæene, mens et hornorkester uden ret mange toner i livet i øsende regnvejr fra en hestevogn akkompagnerer (døds)vandringen. Taget ud af virkeligheden, javist, men hér i en tragikomisk servering.

Teknisk velovervejet

Det er fascinerende, velspillet og teknisk velovervejet filmkunst, der evner at fænge ret kontinuerligt trods den lidt krævende stilistiske springen. Filmen var i sin samtid helt igennem censureret af det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet, så det var i mange henseender en filmperle for de få.