Hun heter Ida (2024)
Martin kommer endelig hjem til familiehygge, men han har en ubehagelig sag, han er nødt til at involvere familien i.
ÆTSENDE AKTUALITET
Knugende intens norsk kortfilm, der sætter et desværre tiltagende elektrisk aktuelt og ubarmhjertigt tema på spidsen: Nemlig dén krise, der kan ramme et eller et par unge mennesker, når den ene part ikke er enig i, at deres seksuelle møde foregik med samtykke.
På et splitsekund...
Det er et tema og en problematik, der kalder på endnu mere fokus, og "Hun heter Ida" bidrager med en fin og også stærk stemme udi en mental klemt situation, som mange nutidige partner- eller bare sexsøgende pludselig kan befinde sig i. En situation, der kan forandre én, hvis ikke to, tilværelser på et splitsekund.
Krænkelsen, der kan ændre et liv
Det er dette budskab, filmens unge mand Martin skal forsøge at viderebringe til sine måbende forældre. Og de tager det umiddelbart meget forskelligt: Faren tager på en måde sønnens parti, mens moren er langt mere kritisk og stiller spørgsmål til den angivelige krænkelse.
Ætsende stemning
Stemningen er ætsende ubehagelig, både i filmen generelt og rundt om bordet – og indlevelsen er beundringsværdig i det kompakte format. Her skal særligt Magnús Blöndal Jóhannsson fremhæves for sit enestående følsomme og egentlig ret ordløse portræt af Martin. Det er en kortfilmsbedrift, det kalder på et større format, og den Bergen-baserede instruktør Oscar Bøe skal vi således holde øje med i fremtiden.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2024, Norge, Psykologisk drama, Drama, 15 min.
Dansk titel: Hun heter Ida- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation