Woman of the Hour (2024)

Skuespilleren Anna Kendrick instruerer her sin første film, og dét er ikke med noget hverken silkeblødt eller letløbende emne.

Bestialske mord

“Woman of the Hour” beskæftiger sig nemlig biografisk med seriemorderen Rodney Alcala (1943-2021), der gennem en årrække i 1970’erne forførte primært unge, smukke kvinder – for herefter at gøre det af med dem på bestialsk vis.

Frigjort mørke

True crime-genren går i disse år sin sejrsgang både dokumentarisk og som fiktion, og Kendricks flotte indspark bidrager med et betagende frigjort mørke, der ikke synes hindret af blufærdighed i forhold til det stærkt betændte stof, herunder ikke mindst det eklatant misogyne i al bred almindelighed.

Uafrysteligt

Et både komisk, men samtidig yderst sammenbindende reality-tv-plotelement udgør endnu en både velovervejet og virkningsfuld brik i den stærke, ja reelt uafrystelige filmoplevelse.

Psykopat-charme

Mørket står egentlig stærkt og er umuligt at penetrere hele filmen igennem: Vi ved, at der er noget faretruende i vente, og personificeringen af djævelen er sublim i Daniel Zovattos utilregnelige, lige dele sleske og dæmoniske psykopat-charme.

Raffinerede rammer

Samtidig er rammerne raffinerede, ikke overgjorte, hvilket gælder i alle facetter fra den smukke og ofte naturskønne fotografering, det balancerede lyddesign og en relativt begrænset musikanvendelse. Alle "Alcalas kvinder" – herunder Kendrick selv i en central rolle – sprudler af indlevelse, mens de kun kan håbe på, at Rodney ikke lykkes i sit forehavende med netop dem.