Des Teufels Bad (2024)

    En kvinde i 1700-tallets Østrig er så dybt frustreret over ikke at få et barn, at vanviddet stiger hende til hovedet.


    UFILTRERET AFMAGT

    Det er ikke nogen helt nem opgave at sidde model til dette historiske “gys”, der er skabt af instruktør-makkerparret bag den ubarmhjertigt ætsende The Lodge (2019), Severin Fiala og Veronika Franz, og som er baseret på det virkelige datidens fænomen, at særligt kvinder begik grum kriminalitet (de slog børn ihjel), hvis de ønskede at tage afsked med livet.

     

    Ikke et gys i traditionel forstand

    På dén måde blev de nemlig – modsat ved selvmord – renset af Gud (gennem en præst) og kunne møde halshuggelsen med “oprejst pande”. Derfor også hér gys i gåseøjne, for filmen er langt fra en gyser i traditionel forstand. Men derfor kan den godt være hårrejsende!

     

    Forventeligt uindpakket

    Produceret af blandt andre Ulrich Seidl er filmen en forventeligt uindpakket affære, og filmoplevelsen er i særklasse både uafrystelig og uforglemmelig, hvilket der er mange centrale grunde til.

     

    Ærligt og nøgent

    For det første er tidsbilledet lige dele ærligt og nøgent. Som tilskuere er vi i dén grad hensat til 1700-tallet i alt fra (naturlig) lyssætning, et simpelt lydbillede og ikke mindst et blændende produktionsdesign.

     

    Planken ud...

    Det er perfektion, så det knager i skelettet, især fordi filmen tør gå hele planken ud – helt og aldeles uden omsvøb. Det er sindssygt ærligt og forjættende og former det velsagtens smukkest filmede mareridt, du nogensinde har bevidnet.

     

    Fuldstændig afklædt

    Ud over nogle afmålte passager med bombastisk gyser-underlægningsmusik er lydbilledet fuldstændig afklædt. Herunder de fremtrædende naturens helt egne lyde såsom knitrende ild og hemmelighedsfuld vind i store trækroner.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2024, Østrig, Psykologisk drama, Drama, Historie, Thriller, Gyser, Børn på film, 121 min.

    Dansk titel: The Devil's Bath
    Instr: Severin Fiala, Veronika Franz Prod: Ulrich Seidl Manus: Severin Fiala, Veronika Franz Foto: Martin Gschlacht Klip: Michael Palm Mus: Anja Plaschg
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - Silver Berlin Bear (foto)
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
    • BERLIN-N - Teddy-nominering