Porcelain War (2024)

Alle film, der beskæftiger sig med den verserende krig i Ukraine (2024), er på forhånd sikret en god portion opmærksomhed, og den bl.a. Sundance-vindende "Porcelain War" udmærker sig ved både at være i felten og mere bag facacen.

Krigens grusomheder

Det er alt i alt en raffineret indføring i krigens grusomheder, som oplevet gennem tre ukrainske kunstneres øjne. De har valgt at blive i nærområdet og kæmpe militært mod russerne, men de har også en form for terapi i ærmet.

Sirligt bemalet

De kan nemlig både filme krigens hærgen og skabe sirligt bemalede porcelænsfigurer, der, som de siger, er skrøbelige, men i princippet kan holde evigt (som materiale betragtet, hvis man undlader at tabe det). Sådan forholder det sig også med ukrainerne, lyder det.

Yderligere perspektiveringer

Ind imellem bliver de naturalistiske bemalinger på lertøjet levendegjort gennem nydeligt animerede sekvenser, der bidrager til yderligere perspektiveringer på krigen, nærmest som var disse indslag rettet mod børn.

Højdramatisk og ufiltreret

Men det er afgjort i de højdramatiske og ufiltrerede krigshandlinger, dokumentaren har sin primære force. Det er hér, både aktualitet og identifikationskraft hentes.

Undergravende underlægning

Dokumentaren er i besynderligt markant grad underkastet en lang række stærkt divergerende musikunderlægnings-lag. Alt fra poppet baggrund til virkeligt hvinende folkloristisk sang undergraver meget mere end noget andet de gode intentioner.