Track 29 (1988)

Absolut ikke for enhver smag: "Track 29" er et syret, grænsende til det psykedeliske mystikdrama – med både overstadigt komiske og (grænse)psykotisk højdramatiske indslag.

Ingen dikkedik...

Theresa Russell er filmens afgjort bedst balancerede spiller i rollen som Linda Henry, der i sandhed ikke "får, hvad hun skal have". Hendes meget ældre mand er kun interesseret i sin modeljernbane – i hvert fald gider han slet ikke dikkedik på skibsbriksen!

Den tabte søn

Det er særligt et problem, fordi Linda mere end noget andet ønsker sig en krøltop. Da hun var 15, bortadopterede hun åbenbart en purk, og det har hun fortrudt lige siden. Men så sker der noget: En fuldvoksen mand entrer pludselig hendes liv og påstår, han er hendes "tabte søn".

Med samlede ben

Det er Gary Oldman (hér helt jævnaldrende med Russell), der med grotesk overspillet vanvid udfylder "sønnikerollen". Hvad han ikke foretager sig at lige dele outreret frastødende og krampelatterfrembringende idiotiske handlinger... og Linda falder i med samlede ben.

Ikke for sarte sjæle

Præmissen taler for sig selv: Det hér er ikke for hverken sarte eller bare nogenlunde kausalt tilvænnede sjæle. Men ejer man lidt tålmodighed, er der mulighed for at kradse lidt stjernestøv op mellem de plumpe svæller, der udgør banen i "Track 29".

Uhyre delikat

Filmsproget er nemlig effent og sine steder uhyre delikat i en evig opfindsomhed i vinklinger, farver og dybdeperspektiver. Og så er der Theresa Russells kraftpræstation, der rummer alt fra stille afmagt til gabende åbent vanvid.