Devil in a Blue Dress (1995)

Olieret kriminaldrama, der arbejder smidigt, men også en kende for strømlinet med sit betændte Los Angeles-efterkrigsmateriale: "Devil in a Blue Dress" har scener af højintens elegance i Carl Franklins duelige iscensættelse.

En simpel opgave...?

Denzel Washington er krigsveteran med rod i privatøkonomien. Derfor er han let at friste ind i det mere lyssky og takker da også ja til en tilsyneladende simpel opgave: Han skal finde frem til, hvor den mystiske, blåkjoleklædte Daphne Monet bor, og for ulejligheden får han $100.

De kriminelle tråde

Det er den ålegalette bagmand Dewitt Albright (Tom Sizemore), der trækker i de kriminelle tråde – og han viger ikke tilbage for en stor gun mod rette tinding, når der er noget, der ikke falder i hans smag.

Ond og utilregnelig

Sizemores præstation er filmens mest funklende, og han får virkelig formet en troværdigt ond og tilsvarende utilregnelig type, selvom han reelt set har meget få scener. Filmen interesserer sig afgjort mest for Denzels rolle, der så omvendt er lidt for glat til at kaste glans af sig.

Omhyggelig scenografi

Tidsbilledet er meget flot i en omhyggelig scenografi med masser af detaljerigdom. Omvendt er Elmer Bernsteins kedelige underlægningsmusik alt for udtalt anvendt, hvilket fjerner meget af den direkte forbindelse til de flotte billeder.