Troll (1986)
En kernefamilie og deres naboer får vendt op og ned på tilværelsen, da en trold driver ret så avancerede løjer med dem.
TROLD KAN IKKE TÆMMES...
Der er spradebasse-løjer for (næsten) hele familien i denne trolde-gyserkomedie, der centrerer sig om et af 86'er-samtidens helt store teenageidoler Noah Hathaway (det er ham fra Den uendelige historie (1984)).
Fred og idyl...
Hathaway spiller teenageren Harry Potter Jr. (sic!), der bor med far, mor og lillesøster i en lejlighed i San Francisco. Alt ånder fred og idyl, lige indtil en determineret trold springer op "fra æsken" og bider lillesøster, der bliver mærkeligt uregerlig og overvild.
De større sammenhænge
Der går noget tid, før resten af familien og deres naboer i lejlighedskomplekset erfarer, hvad der er løs. Her hjælper naboen Eunice St. Clair Harry med at forstå de større sammenhænge i det, der går ud over almindelig forstand... hun er nemlig en erfaren heks!
Fuld af energi
Som det måske kan anes, er "Troll" fuld af energi som følge af sin fantasibaserede historie. Og det smitter – sporadisk – af på filmoplevelsen, der i de bedste sekvenser spejler noget af den fantasifuldhed, der tydeligvis bor i Ed Nahas manus.
Komisk tæft og timing
Mest vellykket, når troldenes ultragrimme udseende og tilsvarende væremåde ejer komisk tæft og timing. Langt mindre vellykket, når løjerne forfalder til pjankegys med overbygning og "cirkusmusik" – hvilket desværre er en udtalt tendens.
Sitrende børnevanvid
På rollelisten glimrer særligt Jenny Beck som lillesøster Wendy Anne: Herligt sitrende børnevanvid som følge af trolde-besættelsen. Også June Lockhart er balanceret hekseskøn som Eunice St. Clair.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1986, USA, Komedie, Gyser, Fantasi, Børn på film, Teenagere, 82 min.
Dansk titel: Troll- Noah Hathaway (Harry Potter Jr.)
- Michael Moriarty (Harry Potter Sr.)
- Shelley Hack (Anne Potter)
- Jenny Beck (Wendy Anne Potter)
- Phil Fondacaro (Malcolm Mallory)
- Anne Lockhart (Young Eunice St. Clair)
- Julia Louis-Dreyfus (Jeanette Cooper)
- June Lockhart (Eunice St. Clair)
- Dale Wyatt (Dickinson's Girlfriend)
- Albert Band (Older Man on TV)
- John Carl Buechler (Sorcerer)
- Sonny Bono (Peter Dickinson)
- Gary Sandy (Barry Tabor)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation