Alien: Romulus (2024)

Sammenhængende film:

Alien (1979)
Aliens (1986)
Alien3 (1992)
Alien Resurrection (1997)
Alien: Covenant (2017)

Alien: Romulus (2024)

Det har været længe på rejse og bliver hér endelig indfriet: Ønsket om, at "Alien"-franchisen ville vende tilbage til rødderne og vige væk fra de metafysisk mudrede opstød, som den ellers har stået på med Alien: Covenant (2016) og tidligere den delvist Alien-sammenbundne Prometheus (2012).

Leverer varen

Ridley Scott har overladt Alien-instruktørstokken til den action- og gyserduelige Fede Alvarez (det er ham med bl.a. Don't Breathe (2016)), og det er der kommet en velsmurt og genrebevidst sci-fi-gyser ud af. "Alien: Romulus" leverer varen!

Kampen mod krybene

En lille gruppe groft udnyttede rum-kolonister lykkes med at stjæle et rumfartøj og dermed slippe væk fra tilværelsen uden fremtid. Men da de beslutter sig for at se nærmere på et i intetheden forladt rumskib, viser det sig snart, at der er kryb i vente! Herinde komme og går tyngdekraften, men kan det mon vendes til en fordel, når kampen mod krybene (og tiden) for alvor sætter ind?

Uendelighed

Det er virkelig skønt endelig at være tilbage i en form(givning), der udnytter det fjerne univers og dets uendelige muligheder for at forsvinde for evigt – med eller uden en film af monsterslim omkring sig.

Urfrygten vækkes

Udnyttelsen er stærkest og mest tro mod den oprindelige film fra 1979, efter at kolonisterne er stævnet ud i evigheden og entrer det forladte rumskib. Dybdeperspektivet ind i det mørke skibs hemmeligheder vækker hér forbilledligt urfrygten.

Ekstremisme

Senere går der lidt for meget ekstremisme i gyset, der sine steder kopierer den oprindelige films ideer og stemninger lidt for meget – uden overhovedet at have samme evne til at forme angstens svedperler gennem helt subtile narrative greb.

Pladen skal fyldes ud

Fede Alvarez synes ind imellem mere interesseret i at fylde pladen ud for enhver pris, i hvert fald drukner noget af den fine opbygning i bulder, brag og ultra-ekshibitionistisk underlægningsmusik – meget langt fra 1979'erens (lyd)balance.

Blæst bagud

Men der er ingen tvivl om, at der med "Alien: Romulus" er lagt en vigtig grundsten i forhold til at vende tilbage til rumgys-rødderne, og blæst bagover i 2 timer – dét er du i hvert fald!