The Long Goodbye (1973)

    En forhutlet Los Angeles-privatdetektiv rodes ind i langt mere, end han kan overskue.


    PRIVATDETEKTIV PÅ GLATIS

    Det begynder særdeles lovende i Robert Altmans filmatisering af Raymond Chandlers kriminalroman af samme navn: "The Long Goodbye" har charme, tæft, 70'er-atmosfære og genremæssig afgrænsning i den første halve times tid, men så går det også galt...

     

    Ingen forløsende stemning

    Privatdetektiven Marlowe bor dør om dør med en række formodede glædespiger (der dyrker nøgenyoga på balkonen) højt hævet over Los Angeles. Men der er ikke meget forløsende stemning over de opgaver, han involverer sig i, og snart er han bl.a. rodet ind i en drabssag.

     

    Begynder at tippe

    Efter den opløftende start begynder filmen at tippe. Den bliver tiltagende komisk funderet, og spændingen suges hurtigt ud til fordel for kækhed i både situationer, typer, skinger musik og replikker.

     

    Ubalanceret

    Det er ikke klædeligt, men generelt bare et tegn på en ubalanceret dagsorden. For vil "The Long Goodbye" være rå storbykrimi eller slapstick-privatdetektivkomedie? Resultatet blafrer et sted midt imellem.

     

    Uden farve

    Elliott Gould er djærv og i fin form i hovedrollen som den forhutlede privatdetektiv, men flere af birollerne er tarveligt blege, bl.a. er Nina van Pallandts portræt af kunden (og "potentialet") Eileen Wade leveret uden farve.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024