Willard (1971)

Sammenhængende film:

Willard (1971)

Willard (2003)

Bruce Davison fik sin første store hovedrolle i denne skæve historie om den unge Willard Stiles, der bliver "rotternes herre" og generobrer tabt ære. "Willard" er baseret på romanen "Ratman's Notebooks" af Stephen Gilbert og blev også filmatiseret i 2003 med Crispin Glover i titelrollen.

Stor succes i USA

1971-filmen blev en stor succes i USA i sin samtid, hvor den gik meget længe i biografen, og det er da også et underfundigt fascinerende og atypisk gys, "Willard" byder op til.

Udklemt energi

Willard Stiles knokler i bogholderiet i en lille kontorvirksomhed, der drives af den groft udnyttende, sleske Mr. Martin. Chefen har allerede en plan for, hvordan han bedst får klemt al energi ud af Willard, så han i sidste ende kan tvinge ham ud af dén familievilla, han netop har arvet.

Alt synes håbløst

Alt synes håbløst, men så opdager Willard, at han har et særligt tag på rotter. Han træner dem og komminikerer med dem, så de til sidst kan sættes i sving til snart sagt hvad som helst på kommando – herunder en heftig hævn over Mr. Martin!

Kompakt og intens

Daniel Manns iscenesættelse er kompakt og intens, sine steder en kende teatralsk, men i helheden både medrivende og forundrende. Meget af fascinationen opstår ud af det dygtige kuld roller, hvis "indlevelse" i gysets potentiale er stærk.

Tiltagende vanvid

Bruce Davison præsterer sitrende effektivt udi det tiltagende vanvid, ligesom Ernest Borgnine er herlig som den gennemført usympatiske chef. Allerbedst er dog Elsa Lanchester som Willards martyriske mor, der ofte ringer med en klokke efter sønnen.

Kunstigt sødet

Men også Jody Gilbert glimrer som den frygteligt anmassende, kunstigt sødede Charlotte Stassen. Lange pauser i Alex Norths svulstige underlægningsmusik højner nærheden i filmoplevelsen.