The Hunger (1983)

    En desperat kvinde udnytter en forskers viden om mulig evig ungdom. Men der stikker noget under.


    PÅ SILKEBLØDE VAMPYRVINGER

    Tony Scotts spillefilmsdebut emmer, ja nærmest bobler over, af fortællelyst, så denne betændte, blodige og fantastisk evigtgyldige vampyrhistorie får silkebløde vinger: "The Hunger" er visuelt ypperligt inciterende og fænger tilsvarende i sin stærke mystik.

     

    En ældre dame..

    Catherine Deneuves Miriam Blaylock er en ældre dame, selvom hun ser ganske tilforladeligt yngre ud. Hendes hemmelighed er friske blodforsyninger fra sagesløse ofre. På dén måde kan hun holde sin flere tusinde år gamle vampyrkrop kørende.

     

    En ungdomskur

    Men der er alligevel ved at gå råd i den ellers stensikre evigt-liv-livsstil, så da Miriam får nys om forskeren Sarah Roberts' opdagelse udi en ny ungdomskur, kan Sarah meget vel blive den gamles næste offer...

     

    Overdrevne slagsider

    "The Hunger" har utvivlsomt sine alt for overdrevne slagsider: Glimt med for meget blus under slowmotion, perioder med for ekstreme sekvenser med skinger underlægning og generelt hysterisk krukkeri i fortællestilen. Men det er slet ikke i nærheden af at vælte filmoplevelsen omkuld.

     

    Ekskvisit filmet

    Der opstår magi ud af den ekskvisit filmede eventyrverden, en magi, der suger blod til det blegnende – sådan at forstå, at filmen i de bedste og mest dragende sekvenser går op i en højere enhed.

     

    Leverer pragtpræstationer

    Her hjælper det meget, at særligt Deneuve og Sarandon leverer pragtpræstationer som det umage par, der mødes over en "kop uforberedt blodsugning", endda med lesbisk fortegn! Følt spil i vanskelige og efterhånden for begges vedkommende mytisk funderede roller.

     

    Fint afmålt

    David Bowie spiller kun op til egen alder ganske kort tid, før en ubehagelig og uventet lyn-aldringsproces sender ham mod de udødes gravens rand. En meget afdæmpet og fint afmålt præstation. Han indgår også som del af en klassisk musiktrio (sammen med Deneuve og en skøn 15-årig Beth Ehlers), et handlingselement, der bidrager med smukt doserede toner.

     

    Dus med dekadencen

    Hvis du som tilskuer på de 97 minutter når at blive dus med dekadencen i hele fortællestilen, vil filmen æde dig op med fascinationskraftens hugtænder – ganske enkelt.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024