The Don Is Dead (1973)

Næsten enhver gangsterfilm, der blev drejet umiddelbart efter Francis Ford Coppolas uforlignelige The Godfather (1972), blev målt og vejet op imod den episke kriminal-familiesaga. Således også Richard Fleischers "The Don Is Dead", der fik premiere året efter.

Har skelet til Coppola

Og det er da også nærliggende at "mistænke", at gangsterfilm efter 1972 har skelet til Coppola – men det gør ikke nødvendigvis "kopierne" til dårligere film, selvom der særligt i samtiden var en tendens til at rakke lidt ned på disse beslægtede film.

Æstetisk fortællelyst

Med en stjernebesætning, der kan væde selv de tørreste læber, har Fleischers film allerede stærke kort på hånden, og fra første scene fornemmes tillige en æstetisk fortællelyst i Richard H. Klines labre og typisk elegante 80'er-fotografering.

Slet ikke så ringe endda

Det er faktisk slet ikke så ringe endda, som "The Don Is Dead" udvikler sig gennem små to timers fortættet æres- og retfærdighedshåndhævelse, som kun rigtige gangstere kan praktisere det. Og vel at mærke længe uden de store blodige udskejelser – de kommer først meget sent i handlingen.

Diminutiv musikanvendelse

Med en behageligt diminutivt anvendt musik af Jerry Goldsmith træder den direkte nerve i fortællingen tydeligere frem og overlader stemningerne og perspektiverne til tilskueren selv.

Lækker on location-centrering

Ikke alt lykkes lige vellykket i formidlingen af den rå gangsterhverdag, og der er bl.a. en serie kedelige og billigt udseende studieoptagelser, der tager lidt af magien i en ellers primært udtalt lækker on location-centreret film.

Dødsensfarlige spændinger

Handlingen kredser om den unge Frank Regalbutto, der, da faren dør, er kørt i stilling til at overtage mafiamagten. Men til et møde med de øvrige grupperinger i gangsterkredsen, besluttes det, at han endnu ikke er klar. Det skaber en lang række tiltagende dødsensfarlige spændinger.

Kynisk og følsom

Anthony Quinn overbeviser som den på en gang kyniske og følsomme Don Angelo, ligesom både Frederic Forrest og Robert Forster emmer af troværdig sammenbidt autoritet. Charles Cioffi er skøn som den voldsparate vendekåbe-håndlangere Luigi Orlando.