Agnes of God (1985)

Dette filmede teaterstykke skal helt indiskutabelt først og fremmest hyldes for Sven Nykvists fænomenale fotografering: Ganske enkelt sublimt arbejde med komposition, lys og skygge – og den vigtigste stemningsbærer af filmens kaotiske katolske trostema.

Melankolsk bæredygtigt

Men det var Georges Delerues musik, der nomineredes til en Oscar – filmens eneste tekniske nominering. Hans toner er da også melankolsk bæredygtige, hvis der ses bort fra den lidt for udtalte anvendelse (og det noget sovsede arrangement til slutteksterne.)

Kvalt spædbarn

Jane Fonda er psykiateren Dr. Martha Livingston, der af retten udpeges til at granske et mystisk babydødsfald på et kloster. Her har den unge og yderst naive nonne Søster Agnes angiveligt kvalt sit eget spædbarn, men det er ikke noget, hun umiddelbart har lyst til at tale om.

Kæderygende kvindelist

Med kvindelist sørger den kæderygende Livingston dog for at få åbnet porten til nonnens inderste sjælekvaler, så lagene af tro, engle og enorme mængder af overjordiske metaforer (måske) skrælles væk.

Veludnyttet dynamik

Kvindetrekløveret Fonda/Bancroft/Tilly leverer hver især skønne præstationer, hvor særligt Meg Tilly brænder igennem som øretæveindbydende fromme Agnes. Det er herligt nuanceret skuespil, der udnytter dynamikken i de tre rollers udtalte forskelligheder.