Agnes of God (1985)
En kvindelig psykiater skal forsøge at afdække, hvorfor en nonne angiveligt har kvalt et nyfødt barn på sit klosterværelse.
EN NONNES BEKENDELSER
Dette filmede teaterstykke skal helt indiskutabelt først og fremmest hyldes for Sven Nykvists fænomenale fotografering: Ganske enkelt sublimt arbejde med komposition, lys og skygge – og den vigtigste stemningsbærer af filmens kaotiske katolske trostema.
Melankolsk bæredygtigt
Men det var Georges Delerues musik, der nomineredes til en Oscar – filmens eneste tekniske nominering. Hans toner er da også melankolsk bæredygtige, hvis der ses bort fra den lidt for udtalte anvendelse (og det noget sovsede arrangement til slutteksterne.)
Kvalt spædbarn
Jane Fonda er psykiateren Dr. Martha Livingston, der af retten udpeges til at granske et mystisk babydødsfald på et kloster. Her har den unge og yderst naive nonne Søster Agnes angiveligt kvalt sit eget spædbarn, men det er ikke noget, hun umiddelbart har lyst til at tale om.
Kæderygende kvindelist
Med kvindelist sørger den kæderygende Livingston dog for at få åbnet porten til nonnens inderste sjælekvaler, så lagene af tro, engle og enorme mængder af overjordiske metaforer (måske) skrælles væk.
Veludnyttet dynamik
Kvindetrekløveret Fonda/Bancroft/Tilly leverer hver især skønne præstationer, hvor særligt Meg Tilly brænder igennem som øretæveindbydende fromme Agnes. Det er herligt nuanceret skuespil, der udnytter dynamikken i de tre rollers udtalte forskelligheder.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1985, USA, Drama, Mystik, Krimi, 98 min.
Dansk titel: Agnes of God – Vorherres egen Agnes- Jane Fonda (Dr. Martha Livingston)
- Anne Bancroft (Mother Miriam Ruth)
- Meg Tilly (Sister Agnes)
- Anne Pitoniak (Dr. Livingston's Mom)
- Gabriel Arcand (Monsignor)
- Deborah Grover (Sister Anne)
- Jacques Tourangeau (Eugène Lyon)
- Norma Dell'Agnese (Sister Geneviève)
- France Arbour (Housekeeper)
- André Lacoste (Patient)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste skuespillerinde (Bancroft)
- AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Tilly)
- AAN - Bedste musik
- GG - Bedste birolleskuespillerinde (Tilly)
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Bancroft)