Gdy spadaja anioly (1959)

Vi skal her tilbage til Roman Polanskis "barndom", hvor han som fimskaber eksperimenterede i det hjemlige Polen, længe før det store internationale gennembrud. Kortfilmen "When Angels Fall" skildrer i vanlig filmskolesikker æstetik en gammel kones simple hverdag i en polsk provinsby. Hun fodrer duerne på vej til arbejde – som herretoiletpasser i kælderen under gågaden. Her helliges hun ikke meget opmærksomhed, men hvis hun er heldig, får hun måske en "daler".

Helt på æstetikkens præmisser

Polanski indrammer med den næsten helt dialog-"lydløse" handling et lille eventyr helt på æstetikkens præmisser. Således bliver urinaler til stor filmkunst, mest fordi de i sig selv er sirligt hugget i smukke fliser, men selvfølgelig også fordi, det (mere end noget andet) interesserer instruktøren at frembringe "handling" ud af pissoirets små detaljer.

Visuel identitet

Således er det fascinerende at betragte Polanskis filmiske vuggedyder, her som 26-årig filmskaber, hvor han allerede til fulde former en visuel (sort/hvid) identitet gennem sin dygtige fotograf Henryk Kucharski og har ingen ringere end Krzysztof Komeda som komponist. Nogen større sammenhængskraft eller dybere fascinationskraft end det blotte æstetiske indfrier "When Angels Fall" dog ikke.