Syriana (2005)

    En undercover-CIA-agent er i knibe efter en mislykket olieindustri-infiltrationsoperation i Mellemøsten.


    OLIERET STORPOLITIK

    Seriøst stjernebesat og tilsvarende ambitiøs storpolitisk thriller. Vi kender formlen, når Hollywood ikke sparer på noget (fx Spy Game (2001)), og i dén henseende skuffer "Syriana" da heller ikke: Flot produceret på tværs af kontinenter og hele tiden med en straksdetonerende bombe stoppet op, hvor solen aldrig skinner.

     

    Kunne have været lækkert og medrivende...

    Og det kunne have være både lækkert og medrivende, havde det ikke været for den "olierede" tilgang til olieindustriens absolutte mørkesider. Begivenhederne glider mellem hænderne (scenerne) på "Syriana", og kun ganske sjældent er der noget, der bider fra sig i den multinationale kamp mod uret.

     

    Gjort i nælderne

    Midt i heksekedlen befinder sig særligt George Clooneys (til lejligheden både Golden Globe- og Oscarvindende) undercover-CIA-agent Bob Barnes. Han har gjort i nælderne i Mellemøsten, men regner med at kunne udrede trådene på rutinen. Dér tager han fejl.

     

    Bobs pinsler

    Bobs pinsler er blot et blandt et helt ocean af småhistorier, der alle flettes sammen i det ambitiøse manus. Først den ene vej, så et smut til Irak, så hjem til USA igen, så et smut til Iran (for blot at nævne nogle få at destinationerne). Og så er der dén om olieeksperten (Matt Damon), der mister en søn til en spidsfindig form for terrorisme... Klip: Ægypten, Marokko, Dubai, Schweiz....

     

    Kræver sin sitrende tilskuer

    Læg hertil en konstant poppet, optempo-smart (og desværre tilsvarende musikalsk tam) underlægningsmusik af Alexandre Desplat, så er heksekedlen konstant i kog. Det kræver sin sitrende tilskuer at æde denne type fortælling med hud og hår. En eneste rolig scene skal der nemlig ledes længe efter.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2005, USA, Thriller, Drama, 128 min.

    Dansk titel: Syriana
    Instr: Stephen Gaghan Prod: Jennifer Fox, Georgia Kacandes, Michael Nozik Manus: Stephen Gaghan Baseret på: bog af Robert Baer Foto: Robert Elswit Klip: Tim Squyres Mus: Alexandre Desplat
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AA - Bedste birolleskuespiller (Clooney)
    • AAN - Bedste manuskript
    • GG - Bedste birolleskuespiller (Clooney)
    • GG-N - Bedste musik
    • RB-N - Bedste amerikanske film