Sorg og glæde (2013)

I denne sin filmkarrieres proklamerede svanesang har Nils Malmros for alvor fundet melodien. "Sorg og glæde" er ikke alene et hudløst ærligt selvbiografisk vidnesbyrd, det er også en vellykket dramatisk film, der tør lade sine stemninger stå helt alene.

Psykotisk black out
Filminstruktøren Johannes har netop holdt et foredrag på Fyn. Da han kommer hjem, bliver han mødt med den frygtelige besked, at hans kone Signe har slået deres ni måneder gamle datter ihjel i et psykotisk black out.
 

Indædt kamp

Hvor ubærlig og ufattelig gerningen end er, vælger Johannes at bakke sin kone fuldt og helt op og sammen med hende kæmpe en indædt kamp for at komme tilbage.

Katharsis
Dette er i sig selv et uhyggeligt og dramatisk pitch, og at det er begivenheder fra instruktørens virkelige liv forstærker selvfølgelig filmoplevelsen. Der er et tydeligt personligt og kathartisk bånd, der når ud blandt publikum.

Ærligt & fokuseret
"Sorg og glæde" er - i hele kongerækken af film fra hjemegnen - Nils Malmros’ afgjort mest personlige film og samtidig hans mest ærlige og fokuserede.

Sitrende
Dette kommer til udtryk i de fleste parametre: Filmen er næsten totalt befriet for underlægningsmusik, hvilket trækker ærligheden og nøgenheden i det intenst personlige op på et markant mere sitrende niveau.

Psykologisk højspændt
Skuespillet er fuld af vidunderlig indlevelse i det psykologisk højspændte, hvilket giver en enestående følelse af sammensmeltning med Malmros’ personlige skæbne i en uhørt fuldbyrdet grad. De filmisk selvbiografiske genskabelser af optagelser i 1980’erne udgør ligeledes vellykkede og troværdige indblik i Malmros’ arbejdsmetoder.

En ledestjerne
Jakob Cedergren og Helle Fagralid er helt centrale for filmens troværdighed og er som nævnt fuld af betagende indlevelse. At kærligheden er uudslukkelig er det helt store tema, og i de stærkeste scener står "Sorg og glæde" i et nærmest religiøst afklaret lys, som en ledestjerne.