The Devil's Brigade (1968)

En i sammenhængen mærkværdigt "glemt" amerikansk krigsfilm, der isoleret set byder på alt det, hjertet kan begære udi både (krigs)action og sublimt koreograferet soldaterliv – både på slagmarken og (for størstedelens vedkommende) i træningslejren.

Filmet, hvor det sker

Således er "The Devil's Brigade" hævet over vanlig genrekaliber, ikke mindst fordi næsten alle optagelser er filmet, hvor det sker (altså on location) – i William H. Clothiers (The Horse Soldiers (1959), The Man Who Shot Liberty Valance (1962)) decideret bjergtagende fotografering.

Blandede soldater

William Holdens oberstløjtnant Robert T. Frederick får til opgave at forme en slagkraftig kommandostyrke ud af en stor gruppe blandede amerikansk og canadiske soldater. Hvis det lykkes – hvilket Fredericks overordnede i dén grad betvivler – skal styrken i kamp i bjergrige egne i Italien i heftig kamp mod nazisterne.

Kalibreret i skarphed

Typegalleriet udi soldater af diverse rangordning afviger ikke meget fra de skabeloner, vi kender. Forskellen ligger mere i, at soldaternes omgivelser er kalibreret i en skarphed og autenticitet, der får dem til hver især at ligne en million.

Yderst kompromisløst

Det er simpelthen en betagende overraskelse, så kompromisløst, der hér i 1968 gås til værks i missionen for at opnå den højeste grad af gnistrende tilstedeværelse: Her er den dyre løsning valgt i alt fra lejrlivets drillende, konfronterende hverdag til det imponerende bjerg(bestignings)klimaks.

Et must see

Så kan det godt være, at skuespillet drukner lidt i det arketypiske (og i den meget medvirkende underlægningsmusik, der leger tematisk med traditionelle guttermandssange), men teknisk og spændingsmæssigt er "The Devil's Brigade" et must see for enhver genreafficionado.