The Skeleton Key (2005)

Nydelige rammer, pænt skuespil og glimt af semi-hårrejsende larger than life-gys bærer "The Skeleton Key" nogenlunde hæderligt i mål. Og det har Kate Hudson næsten også fortjent for sin ihærdige hovedrollepræstation som den sygeplejerskestuderende Caroline Ellis.

Noget er råddent...

Hun har netop fået nyt job på et absolut udkants-hospice i New Orleans. Her er kun én eneste patient, der til gengæld er gift med forstanderinden. Der går ikke længe, før Caroline erfarer, at noget er råddent herude: Både i forholdet mellem mand og kone, men også i selve huset. Bag en hemmelig dør åbenbarer sig hemmeligheder, det ikke er muligt at rulle tilbage...

Bedst i opbygningsfasen

Opbygningsfasen er bedst. Her trives mystik og hemmeligheder stadig og kaster en vis interesse af sig. Senere tager overdrevet over i alt fra lyd til billede og skuespil, og filmen slutter i en heksekedel af alles kamp mod alle, både mellem mennesker og diverse onde ånder.

Udfordret af begrænsninger

Gena Rowlands er altid en fornøjelse i snart sagt hvilken som helst rolle, men som den tiltagende psykopatiske forstanderinde er hun alligevel udfordret af manuskriptets begrænsninger. Også John Hurt kæmper en temmelig forgæves kamp som hendes "ufrivilligt dødssyge" mand.

Stemningsfuld udnyttelse

Mest klangbund er der i filmens stemningsfulde udnyttelse af udkants-lokaliteterne. Som ventet er her oceaner af underlægningsmusik, så de fleste selvguidende hjernebølger overskrives reelt fra ende til anden.