The Lords of Salem (2012)

Rob Zombies hekseløjer har hverken kosteskaft eller børster: "The Lords of Salem" emmer i de bedste scener af et vist forhistorisk kvindevanvid, men filmen som hele er både overtændt (for meget brænde på bålet) og overfortalt (for mange visuelle svinkeærinder og for meget ekstremt lyddesign og musik.)

Traumerne vækkes til live

Zombies evige hovedrolleindehaver (egen viv, Sheri Moon Zombie) er den sagesløse radiovært Heidi Hawthorne. Hun erfarer på den hårde måde, hvad tonerne på en mystisk vinylplade gør ved hende (og i øvrigt alle andre kvinder, der oplever musikken.) Snart har Heidi og co. påtaget sig århundreders heksehelvede, idet musikken vækker traumerne til live.

Ekstreme begivenheder

"The Lords of Salem" opleves som en form for elkoger, der får lov at syde og boble, til alt vandet er fordampet, og kedlen er tørret ud. Anden saft end det skoldhede vand skal der ledes længe efter. Ikke ret mange af de ekstreme begivenheder bider fra sig – undtagelsen er den ægggende intro og små indspark af nutidigt hysteri, særligt da Heidi opdager vanviddets epicenter i en lejlighed i egen opgang.

Ganske (u)lækkert

Produktionsdesignet og scenografien er hér ganske (u)lækkert, og det mærkes, hvad filmen kunne have været, hvis besøgelsestiden over hele linjen havde været langt bedre kendt.