The Salton Sea (2002)

Velsmurt, nærmest glinsende lækkert produceret, står D.J. Carusos debutfilm: "The Salton Sea" er ganske vist i temmelig høj grad præget af genre-metaltræthed i sin historie, men er omvendt nydeligt formidlet i billeder og skuespil.

Dus med narkobaronerne

Val Kilmers Danny er en effektiv politistikker, der ikke er bleg for at bevæge sig dybt ind i narkoverdenen og mænge sig med de allerstørste baroner.

Meget er gået i vasken

Men de mange stoffer (som han selv er nødt til at sniffe m.m.) og typerne omkring ham stiger ham efterhånden til hovedet. Før Danny blev stikker, var han den godt gifte jazztrompetist, Tom Van Allen... Men meget er gået i vasken siden dengang!

Imponerende stjerneparade

Med en imponerende parade af stjerneskuespillere er "The Salton Sea" på mange måder svær at komme uden om. Hér markerer særligt Vincent D'Onofrio sig som superskurken Pooh-Bear med kunstig næse – selvom hans ekstreme method acting denne gang desværre tager overhånd. Mest raffinement og kant lykkes Peter Sarsgaard med at formidle i den falsk jubelglade birolle som narkovraget Jimmy the Finn.

Tangerer det proletariske

Ind imellem tangerer D.J. Carusos iscenesættelse det proletariske i måden at fortælle historie på: Typerne, deres handlinger, replikker, og situationerne, de agerer i, har det med at få en grim bismag.

Glinsende!

Men helhedsindtrykket er alligevel glinsende i positiv forstand, først og fremmest vundet frem gennem Amir Mokris udtalt lækre fotografering (særligt i L.A.-storbystemningerne). Thomas Newmans musik hører til blandt hans mindre repetitivt intetsigende, men er alligevel alt for ekstremt udspartlet gennem hele handlingen.