Safe House (2012)
En ung mand ansat i CIA får en storforbryder som ’gæst’ i et såkaldt safe house, hvor den lovede beskyttelse viser sig at være en and.
DRØN PÅ DRAMAET
Endnu en nordbo får chancen i Hollywood. Denne gang er det den chilensk/svenske instruktør Daniel Espinosa, der er uddannet fra Den Danske Filmskole, der står i spidsen for en stort anlagt produktion i mulighedernes land.
Passabel actionthriller
Det er der kommet en passabel actionthriller ud af. Masser af habil håndtering af fortærskede klichéer: Med andre ord - endnu en i kongerækken af hurtigt glemte genrefilm.
Tophemmelig vicevært
En ung fyr har et tophemmeligt job i CIA. Ikke engang kæresten må vide noget. Men snart spidser tingene til, og et større drama udspiller sig med udgangspunkt i det topsikrede, hemmelige sted, kaldet safe house, som vores unge agent er vicevært i.
Halsbrækkende
En åleglat storforbryder ankommer til huset - men på trods af tilfangetagelsen er der ikke noget, der ser ud til at være tilfældigt. Og snart ender vi (sædvanen tro) i heftige biljagter (denne gang til en variation i Sydafrika), halsbrækkende nærkampe og friskfyragtige ordvekslinger.
Stereotyper
Det er udmærket actionhåndværk, og filmen tager til i intensitet omkring en halv time inde efter en sløv og uinspireret start. Her begynder der også at komme lidt kød på skuespillet, selvom det på intet tidspunkt er andet end udfyldelse af uinspireret skrevne stereotyper. Med forventelig overkrukket brug af lyd og filmmusik, sine steder grænsende til det krampagtige.
Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2012, Sydafrika, Japan, USA, Action, Krimi, Mystik, 115 min.
Dansk titel: Safe House- Denzel Washington (Tobin Frost)
- Ryan Reynolds (Matt Weston)
- Vera Farmiga (Catherine Linklater)
- Brendan Gleeson (David Barlow)
- Sam Shepard (Harlan Shitford)
- Rubén Blades (Carlos Villar)
- Robert Patrick (Daniel Kiefer)
- Liam Cunningham (Alec Wade)
- Joel Kinnaman (Keller)
- Fares Fares (Vargas)
- Tracie Thoms (CIA Analyst)
- Mike Monroe (Pedestrian)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation