The Beyond (1981)

    Da en ung kvinde arver et faldefærdigt hotel i Louisiana, erfarer hun snart, at huset er bygget på en port til helvede!


    PORTEN TIL HELVEDE

    Vulgært, højtbelagt og brovtende præsenterer Lucio Fulci her endnu et af sine italiensk/amerikanske gyser-eventyr, denne gang med udgangspunkt i dét Louisiana-hotel, som Catriona MacColls unge Liza Merril har arvet og nu vil istandsætte.

     

    Noget råddent under gulvene

    Men noget er råddent under gulvene – og snart står det klart, at det gamle hus er bygget på en port til selveste helvede. Og så er, ja, helvede for alvor løs!

     

    Vandfalds-fortællestil

    "The Beyond", der lyder den italienske originaltitel "...E tu vivrai nel terrore! L'aldilà" – (på dansk kom den til at hedde "Woodoo – rædslernes hotel"), emmer af Fulcis sædvanlige vandfalds-fortællestil, der ikke skeler til nogen form for forfængelighed.

     

    Der mudres rundt

    Det skaber en heksekedel-gyser, der mudrer rundt i velkendt primitiv dialog-dubbing og oceaner af "porno"-underlægningsmusik, der konstant modsiger eget formål. Ikke for enhver smag, og ikke Fulcis bedste film.

     

    Mere eller mindre døde zombier

    Blandt de nævneværdige højdepunkter er helt klart diverse udgaver af "mere eller mindre døde zombier", som de enten har fået syet øjnene sammen eller er blevet til omvandrende skeletter...



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1981, Italien, Gyser, Drama, Zombiefilm, 87 min.

    Dansk titel: Woodoo – rædslernes hotel
    Instr: Lucio Fulci Prod: Fabrizio De Angelis Manus: Dardano Sacchetti, Giorgio Mariuzzo, Lucio Fulci Foto: Sergio Salvati Klip: Vincenzo Tomassi Mus: Ira Yuspeh, Mitch Yuspeh
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation