The Girlfriend Experience (2009)

Steven Soderberghs semi-dokumentariske blik på en luksus-callgirls "bekendelser" i New York, 2008 er både kort og knapt i længde og fortælling. Her sker bestemt ikke ret meget, og mange vil nok sidde undrende tilbage efter en time og et kvarter i selskab med Chelsea / Christine, som hun turer rundt mellem mænd med pengepungen i orden.

Speciale i ypperlig luksus

Med speciale i ypperlig luksus – og det gælder både i måden, hun håndterer "sine" mænd på og i måden, hun klæder sig på – er hun sikret en rigtig god hyre. Problemet er bare, at hun samtidig forsøger at leve det normale parliv med den tiltagende jaloux Chris, og det kan godt gå hen og vise sig vanskeligt.

Et observerende eksperiment

Uden egentlig spændingskurve (og hverken spændingsophobning eller -udløsning) fungerer "The Girlfriend Experience" allermest som et "observerende eksperiment", hvor den ofte primitive fotografering og tilsvarende lydarbejde trækker lavbudgetscharmen helt frem i første linje.

Ultrasmækker callgirl

Sasha Grey lever sig fint ind i rollen som ultrasmækker callgirl, der har selvtilliden i absolut orden, og filmen sørger da også for, at hun kan levere et par full frontals til husarerne. Men det er også det meste sexede, der kan fremhæves ved filmoplevelsen. Langt det meste af "handlingen" centrerer sig således om samtaler med og betragtninger på rige mænd som callgirl-kunder.

Lækker indramning

Det er heldigvis fascinerende i sig selv, fordi Soderbergh ikke forsøger at melodramatisere sit observerende blik på begivenhederne. Her er stort set ingen underlægningsmusik, og det "billige" look er kun primitivt, når det fremelskes. Mange af billedkompositionerne er således – med enkle midler – næsten ligeså lækre som den chick, de så stilbevidst kæler for.