Sex, Lies, and Videotape (1989)

Produktive og visionære Steven Soderbergh spillefilmsdebuterede i 1989 som både manusforfatter, klipper og instruktør: "Sex, Lies, and Videotape" er en uhyre moden debut, der fortjent bl.a. indkasserede Den Gyldne Palme i Cannes.

Det umage firkløver

Historien om det "umage firkløver" – Ann, John, Cynthia og Graham – kredser i grunden om noget så almeninteressant som sex. Men bag den lystfulde titel og dens protagonister gemmer der sig også en større kompleksitet, herunder fraværet af sex.

Ikke noget på den dumme...

Succesadvokaten John får ikke noget på den dumme af hustruen Ann. Hun har vendt ham og sex ryggen og forstår ikke rigtig konceptet bag skibsbriksgymnastik. Hun udtaler direkte, at hun finder sex overvurderet.

En helt særlig fetisch

John er godt og grundigt frustreret, men kun indtil han får taget trykket hos Anns anderledes sextossede søster Cynthia. Tingene vendes kun yderligere på hovedet, da Johns tidligere ven dukker op og sådan lidt ved et tilfælde kommer til at afsløre sin helt særlige fetisch.

Nærved perfekte skuespillerpræstationer

"Sex, Lies & Videotape" vinder i særdeleshed på de fire nærved perfekte skuespillerpræstationer, der former handlingen. Men også på Soderberghs doserede, indsigtsfulde manus, der rummer en nærmest endeløs strøm af tøjlede skæve ideer.

På mageløst usikker grund

Filmoplevelsen er mest i balance i den første times tid, hvor de løse ender blafrer på mageløs usikker grund: Her kan intet tages for givet, og fortællestilen indrammer udstrålingerne med en modig dimuntiv brug af filmmediets virkemidler... bl.a. er her stort set ingen musik.

Hvileløse voksne

Det ændrer sig lidt. Sidst i filmen går der en anelse betændelse i et ellers fænomenalt afmålt værk. "Sex, Lies & Videotape" er i høj grad en skuespillernes film, og blandt de fire markante roller er James Spader og Laura San Giacomo en tand mere ætsende i deres respektive og meget forskellige portrætter af moderne, hvileløse voksne.