Thumbsucker (2005)

Unge Lou Taylor Pucci brændte for alvor igennem med sit hovedrolleportræt af teenageren Justin Cobb, og han modtog fortjent både en sølvbjørn i Berlin og en pris i Sundance for sin præstation. Han spiller teenageren Justin, der er både introvert og socialt udfordret. Men så finder nogen på at hælde ADHD-medicin på ham, og han forandrer sig i dén grad... men ikke kun til det gode!

Noget af en forvandling

"Thumbsucker" er en ultra-indie-film med skævheden på rette sted. Som titlen antyder, sutter 17-årige Justin (til at begynde med) stadig på sin tommelfinger, men det er ikke denne (overbids)skævhed, filmen interesserer sig allermest for. Snarere er det dén forvandling, som medicinen fører Justin igennem. Fra at være tavs, sær og fjern i blikket bliver han pludselig deltagende, karrieresøgende og særdeles overfrisk.

Lykkes ret godt

Med Puccis blændende præstation som den altafgørende base lykkes "Thumbsucker" ret godt i sit forehavende. Indlevelsen smitter af på flere af birollerne, herunder ikke mindst kærestepotentialet Rebecca (Kelli Garner), men også farmand Mike (Vincent D'Onofrio), der med få midler bringer en svær farrolle helt ned på jorden.

Lidt for meget af det skæve

Udenom al balladen med at finde sit ståsted bliver de komisk-dramatiske sidehistorier dog lidt for meget af det skæve: Keanu Reeves' tandlæge, der gerne vil meget mere end bare tænder, bliver således lidt for overtændt på de alternative præmisser. Flere andre situationer har samme slagside, særligt hen imod slutningen, hvor for mange sytråde skal samles.

Lyn i øjnene

Når "Thumbsucker" lykkes bedst, er den rolig, balanceret og nærværende – helt fritaget for både popsange og anden underlægningsmusik. De bedste eksempler på dette, er når Justin og Rebecca mødes og flirter. Justin må kun røre med Rebeccas krop med bind for øjnene. Her er der tænding, noget på spil og masser af lyn i øjnene.