La belle endormie (2010)

    En ung prinsesse dømmes til en tidlig død af en ond heks, men får formildet sin dom og rejser af sted i drømme.


    AMPUTERET EVENTYR

    Franske Catherine Breillat rejser hér ind i en eventyrverden, der ikke peger ind i hendes sædvanlige spidskompetence. Der er således langt fra tale om endnu en ætsende ærlig tur ind i den spirende seksualitet eller lystens mørkekammer.

     

    En mildere dom

    Den unge prinsesse Anastasia har fået en specifik dødsdom af en ond heks: Hun skal dø på sin 16-års fødselsdag, men får formildet sin dom af andre, mildere stemte hekse, så Anastasia "kun" skal sove i 100 år. Dén tid kan hun passende bruge på at drømme...

     

    Ikke den skarpeste

    Tv-filmen "La belle endormie" er ikke Breillats skarpeste, hverken i visuel stil eller emnevalg. Eventyrgejsten er således ikke særlig smittende, selvom der er linet op til den helt store fantasitur på drømmerejse med Anastasia.

     

    Statuarisk stivhed

    Det bliver kun til glimt af dét mod og dén anderledeshed, Breillat i øvrigt er kendt for. Særligt problematisk er det, at eventyret i sig selv ikke er ret inspirerende gengivet, og de implicerede personer bliver ofte statuarisk stive og uden kant.

     

    Noget på spil

    Bedst fungerer sekvenserne, hvor Anastasia er sammen med drengen Peter: Her er der nemlig noget på spil og en række energier, der går på tværs af barndom, pubertet og seksualitet.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2010, Frankrig, Drama, Fantasi, Eventyr, Børn på film, Teenagere, 82 min.

    Dansk titel: The Sleeping Beauty
    Instr: Catherine Breillat Prod: Sylvette Frydman, Jean-François Lepetit Manus: Catherine Breillat Baseret på: eventyret "Snedronningen" af H.C. Andersen og "Sleeping Beauty" af Charles Perrault Foto: Denis Lenoir Klip: Pascale Chavance
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation