Anyone But You (2023)

Sarkasmen klæber som harpiks i instruktør og manusforfatter Will Glucks hæderlige forsøg på at genoplive fordums tiders romcom-genre. For det er sarkasmen, vores unge par Bea og Ben primært bruger, når de støder hinanden væk for senere igen at finde en magnetisk tiltrækning.

Bedst i starten

Bedst er filmen (og sarkasmen) i de første ca. tyve minutter, hvor filmen endnu ikke har afsløret for mange af sine ynkeligheder. Her er komikken også konkret, om end på børnehaveniveau. Det hele starter i en kaffebar, hvor smukke Bea i dén grad trænger til at tisse, men nægtes adgang uden køb.

Dikkedik i Sydney

Galante Ben, der står næstforrest i køen, øjner en chance – og sød musik opstår. Det vil sige, helt så let går det ikke. Men det velskabte par får en uventet mulighed for at dikkedikke, bonde – og måske ende sammen på skibsbriksen – da de begge rejser til Sydney og havner i de samme lesbiske bryllupsforberedelser.

Emmer aldrig af stort talent

"Anyone But You" emmer aldrig af stort talent, hverken i spil eller iscenesættelse. Men det er sidstnævnte, der sætter standarden for hele pakken, og hér bliver det bl.a. yderst tydeligt, at fokus i langt højere grad er på interkemiske attributter end på schwung, sammenhængskraft og interessante biroller.

En tålelig del af pakken

Ind imellem når filmen ynkelige lavpunkter, men som regel glider ynken alligevel lidt af på overfladen og indgår som en tålelig del af pakken, der også – helt forventeligt – er spændt til bh-bristepunktet med lykkelig-love-you-popsange.