Time (2021)

Den BBC-producerede "Time" går kompakt og lineært til værks: Således er de bare tre episoder fyldt til bristepunktet med alverdens intriger og sprødgørende sidehistorier – og det er både sæsonens force og svaghed.

Dybt troværdig Sean Bean

Sean Bean er uden tvivl den allerbedste grund til at se første sæson af "Time". I en præstation præget af det brødbetyngede og en ængstelighed over at være havnet bag tremmer side om side med båtnakkede hårde kriminelle er han dybt troværdig og reelt også knuselskelig.

En tur bag tremmer

Han er familiefaren Mark Cobden, der længe har haft et tungt alkoholproblem. Og da han en aften påkører, dræber og flygter fra en cyklist efter en håndfuld stive vodkaer, er der skæbnen ensrettet: En tur i fængsel.

Meget svære beslutninger

Bag tremmerne må skolelæreren Cobden efter bedste evne forsøge at lære fængslets uskrevne regler, og han kommer ikke udenom at skulle træffe nogle meget svære beslutninger undervejs.

Pladsen er trang

En tungtvejende sidehistorie, hvor vi følger fængselsbetjenten Eric McNallys sjælekvaler, kunne med fordel have været skåret helt væk. I hvert fald opleves pladsen og kampen om opmærksomheden trang gennem blot tre kompakte og dramatisk højtbelagte tremmeepisoder.

Ikke mange overraskelser

Det er synd at sige, at begivenhederne i "Time" falder som overraskelser – det vidner den stemningsforstærkende underlægningsmusik og det yderst lineært skrevne og eksekverede snit, hvor dramaturgiens grundskole-ABC nærved skyller ind over tilskueren som flod efter ebbe. Ikke altid lige kønt, men heller ikke nok til, at serien oversvømmes.