Pavement (2002)

Denne Cape Town-filmede tv-krimi er bestemt ikke noget blændende indspark i seriemorder-subgenren. Men "Pavement" lyser alligevel en anelse op i udvalgte sekvenser, og det redder filmen fra den ellers forudprogramerede smeltedød.

Færten af en dræberulv

Robert Patricks Sam Brown er tracker i vildmarken i Alaska, og han har netop fået færten af en dræberulv, da han over radioen får den triste besked, at hans søster er fundet myrdet i en storby.

Særdeles alternative metoder

Sam pakker rygsækken – fast besluttet på at finde søsters (serie)morder, men vel ankommen kommer han hurtigt til at blande sig i den kvindelige drabsbetjent Buckley Clarkes efterforskning med sine særdeles alternative metoder.

Ingen overraskelse

Det viser sig dog snart, at Sam kan noget, der kan supplere politiarbejdet. At det så også lykkes ham at få Buckley til at vride sig velvilligt på satinlagnet, kommer ikke som nogen overraskelse.

Skabelonen er velkendt

I det hele taget er det ikke spidspindighederne og nytænkningen, der springer i øjnene i mødet med "Pavement". Skabelonen er velkendt, rent teknisk er niveauet ikke just hæjt, rollefigurerne er decideret tumpet skrevet – og næsten ligeså stift og unuanceret serveret – musikken drøner derudad nærved non stop.

Fesne præmisser, men...

Men trods alle de fesne præmisser, lykkes det alligevel i de sydafrikanske omgivelser at trække den minumumsnødvendige saft ud af plottet, og da vi når til seriemorderafsløringen sent i filmen, er idéerne hér såmænd ikke helt idiotiske.