The Zone of Interest (2023)

Der er ikke meget americana over dette amerikansk/britisk/polsk koproducerede biografiske drama. "The Zone of Interest" er et upartisk, udtalt elegant og mådeholdent blik på lejrkommandanten Rudolf Höss' familieliv i tjenesteboligen lige op ad rædselslejren Auschwitz.

Ikke en fod forkert

Der er langt fra tonen i Jonathan Glazers tidligere film som bl.a. Sexy Beast (2000) og Birth (2004) til dén virkelighed og dét nærvær, der her lægges for dagen – baseret på romanen af Martin Amis. Der er ganske enkelt ikke sat en fod forkert, og det former et af de relativt sjældne perlefund udi portrættering af nazistisk ondskab på film.

Et lille paradis

Livet er skønt for familien Höss, også selvom lejrmuren ind til Auschwitz-lejren udgør en væsentlig del af den faunarige have. Alt det, der sker på den anden side af muren, interesserer i hvert fald ikke fru Höss og børneflokken, for hvem boligen med have blot er deres lille paradis.

Central omstrukturering

Rudolf er omvendt anderledes forpligtet, og snart er der en større centralt bestemt omstrukturering på vej, der gør, at familien er i fare for at skulle flytte. Noget, der bestemt ikke huer den forvænte frue.

Eklatant myndigt

Knald- og knivskarpt, eklatant myndigt spillet af særligt Christian Friedel i hovedrollen som den ligeså skarpt klippede Rudolf. Men også Sandra Hüller gestalter det lykkeligt levende Übermensch med en tilpas doseret ensidig egosime.

Sublimt usukret lyddesign

Det, der især hæver "The Zone of Interest" mod de øvre luftlag, er det simpelthen sublimt usukrede lyddesign: Det er gennem lydene, tilskueren skal gøre sig sine erfaringer, for vi ser ikke, hvad der sker inde i lejren: Tog, der ankommer. Smældene fra pistolskud, et par håbløse skrig om ligeså håbløs nåde.

Visuelt markante intermezzi

Her er heller ingen underlægningsmusik, andet end under de korte, visuelt markante intermezzi, hvor vi oplever sidespring til historien i night vision/negativ-look. Og musikken er vel at mærke mere et taktslag på én tone: Som pistolskud eller slagene fra en dræbende pisk.

Forbilledligt billede på ondskaben

End ikke i den afsluttende perspektivering, der med rette kan opleves som et alternativ til "forklarende tekster" om Höss' og nazisternes velkendte ugerninger, lykkes det Jonathan Glazer at træde ved siden af.  "The Zone of Interest" er således et forbilledligt billede på ondskaben, sådan som den levedes helt hverdagsligt og uden at blinke af de mange "rettroende" nazister.