Disco Boy (2023)

    Hviderusiske Aleksei ankommer til Polen og har en plan: Ligeså snart, det er muligt, sniger han sig væk fra gruppen med kurs mod Frankrig.


    LEVER HØJT PÅ VILDSKABEN

    Midt i denne forunderligt ubeslutsomme fortælling findes alligevel en både maskulin, rå og adrenalinpumpende nerve, der gør “Disco Boy” til en foruroligende og uforudsigelig fortælling.

     

    Kurs mod Frankrig
    Hviderusiske Aleksei ankommer til Polen i en bus fyldt med fodboldfans, men han og en ven har en plan: Ligeså snart, det er muligt, sniger de to sig væk fra gruppen med kurs mod Frankrig.


    Ingen, der stiller spørgsmål
    Snart er Aleksei alene, men det hindrer ham ikke i at melde sig til fremmedlegionen, hvor der ikke er nogen, der skeler til, hvordan han er kommet ind i landet. På denne måde kan han måske få fransk statsborgerskab.


    Livsændrende oplevelser
    Imidlertid er hans troppers første militære opgave i Niger-deltaet fuld af livsændrende oplevelser. Her kommer Aleksei til at stå ansigt til ansigt med den mystiske guerillaleder Jomo.


    Lever højt på vildskaben
    “Disco Boy” lever højt på sin vildskab og de ubarmhjertige “militære hormoner”, der bare skal i omløb, hvis fjenden skal ned med nakken. Og denne opgave er Aleksei i dén grad gearet til, uden at filmen føler behov for at forklare de dybereliggende årsager til hans umiddelbare følelseskulde.

     

    Kantede spring
    Det er denne rå kamp/flugt-drift (ind imellem "suppleret" af hård technomusik), der fører filmen frem, også selvom der er for mange lidt kantede spring mellem lokaliteter, kulturer og — ikke mindst — mystiske elementer.

     

    Gustne djævleøjne
    Men omvendt er det en force, at filmen ikke søger forklaringer og store forkromede perspektiver på de metafysiske underligheder, der bl.a. omfatter gustne djævleøjne på flere af de perifert involverede sorte personligheder i filmen.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2023, Frankrig, Drama, Krig, Krigsdrama, 92 min.

    Dansk titel: Disco Boy
    Instr: Giacomo Abbruzzese Prod: Lionel Massol, Pauline Seigland Manus: Giacomo Abbruzzese Foto: Hélène Louvart Klip: Giacomo Abbruzzese, Ariane Boukerche, Fabrizio Federico Mus: Vitalic
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - Silver Berlin Bear (Hélène Louvart)
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
    • BERLIN-N - GWFF Best First-nominering