Name Me Lawand (2022)

    Den døve flygtningedreng Lawand skal både lære nye britiske omgivelser at kende og forsøge at ryste traumer af sig.


    HØR MIG TIE

    I særklasse livsbekræftende dokumentarisk fortælling, der desværre er ligeså øresønderrivende og omkuldvæltende musikunderlagt: Historien om den døvfødte irakiske dreng Lawand, der kommer til Storbritannien og her endelig får mulighed for at forme en identitet, er derfor en flertydig oplevelse.

     

    En fremtid foran sig

    For hvor ville det være skønt at kunne hengive sig helt og aldeles til det hjertevarme portræt af drengen, der stille og roligt former en egen personlighed. Drengen, som opdager, at han ikke er den eneste i verden, der ikke kan høre. Drengen, der får venner, bliver glad, åben og har en fremtid foran sig.

     

    Musikken spænder ben

    Men det er ikke muligt: Det spænder en konstant (!) – og misforstået totaludspartlende – underlægningsmusik ben for. For de tilskuere, der normalt ikke lægger mærke til musik i film, er de overvældende toner hér endda stavet ud, idet teksningen for hørehæmmede (en af dokumentarens væsentligste målgrupper) hele tiden forklarer "Musikken intensiverer", "Musikken fader", "Følelsesladet musik tager til"...

     

    Visuelt flot

    Ærgerligt ødelagte muligheder, men det er trods alt stadig muligt at nyde den visuelt meget flotte, rørende, skønne, hjertelige og alternative coming of age-fortælling, der gemmer sig lige derinde bag musikken – i Lawands verden, der netop er fraskåret fra at høre musik i klassisk forstand.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2022, Storbritannien, Dokumentar, Biografi, Børn på film, Teenagere, Coming of Age, 91 min.

    Dansk titel: Name Me Lawand
    Instr: Edward Lovelace Prod: Fleur Nieddu Manus: Edward Lovelace Foto: Ben Fordesman Klip: David Charap, Shahnaz Dulaimy, Michael Nollet, David Whittaker Mus: Tom Hodge
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation