All Dirt Roads Taste of Salt (2023)

Ultradokumentarisk i sit snit og med en – må det nok siges – outreret stillestående tilgang til begrebet nærhed. Fred med ro på kan også blive filmisk for meget, og det er tilfældet i kvinden Raven Jacksons spillefilmsdebut som instruktør.

Livet gør ondt

Vi følger den sorte pige Mack, som hun vokser op et sted ude i den amerikanske bush med (næsten) kærlige forældre. Men meget sker, også noget af det, der gør rigtig ondt – især på børn. Og så bliver Mack mere og mere voksen, indtil vi pludselig har været hele livet igennem med hende.

Ubeslutsomme vildveje

"All Dirt Roads Taste of Salt" indeholder muligvis filmhistoriens længste omfavnelse. Nærmere fem minutter går der knap en time inde i handlingen, da mand og kvinde holder om hinanden i et afsøgende kameras ubeslutsomme vildveje.

Støjer sig selv ihjel med stilstand

Det er blot et blandt flere eksempler på, hvor ekstremt, Raven Jackson går til værks i sit i øvrigt både sympatiske og interessevækkende portræt af pige- og kvindeliv. Og det bliver simpelthen filmens "død", at den lidt selvmodsigende støjer sig selv ihjel med stilstand.

I vid udstrækning ægte

Og det er selvsagt ærgerligt i en stil, der dyrker det (i vid udstrækning) ægte i både lyd og billede. Underlægningsmusik er her ikke meget af, og øjnene taler mange gange for sig selv, især når Mack som lille igen og igen beundrer de ældre kvinder, herunder ikke mindst moren.

Indsigt og dybde

Den ekstravagant tålmodige tilskuer belønnes således med indsigt og dybde, men det kræver godt nok sin m/k, hvis ikke der skal kvæles et gab en enkelt eller otte gange undervejs.