The Batman (2022)
En seriemorder er løs i Gotham City, og byens helt, Batman, må på sagen, da morderen hele tiden spiller op til ham.
ACTIONBRAG MED SLAGSIDER
Film om Batman:
Batman (1989)
Batman Returns (1992)
Batman Forever (1995)
Batman & Robin (1997)
Batman Begins (2005)
The Dark Knight (2008)
The Dark Knight Rises (2012)
Præcis som det var tilfældet med 2017-gendigtningen Blade Runner 2049 (2017) er også "The Batman" et actionbrag, der tynges af "filosofisk overflod". Med andre ord – her er alt for meget snak om "livets facetter" og for lidt af det, der sparker røv, nemlig den fede og bekostede action. Altså føles 176 minutter af meget.
Lovende start
Det begynder ellers rigtig lovende med et overflødighedshorn af netop lækkert koreograferet action, og underholdningen er længe altomsluttende. Men så skal der filosoferes, og strømforbindelsen ryger – før der hen imod slutningen igen er dømt goddaw for alle pengene.
Slibrig seriemorder
Tegneseriehelten Batman, der uden sin smækre dragt også lyder det borgerlige navn Bruce Wayne, må i dén grad skærpe alle sanser, da byen Gotham hærges af en slibrig (og maskeklædt) seriemorder, der går målrettet efter toppolitikere. Morderen lægger kryptiske beskeder til Batman, men der skal lang tid, før Batman og politistyrken overhovedet kommer på sporet.
På grænsen til det apatiske
Den nye mand i Batmandragten er Robert Pattinson, og han er vild med at underspille superhelten på grænsen til det apatiske. Som en af modpolerne i den digre film opleves Paul Danos The Riddler omvendt über-overspillet, og det bliver kun værre hen imod slutningen.
Frodigt birollegalleri
Birollegalleriet er mere frodigt end selv den mest blomstrende forhave, men der er langt mellem snapsene i figurer, der er skåret helt og aldeles efter tegneseriehæftets firkanter.
Nærved konstant musikunderlagt
Nærved alle tre timer er konstant musikunderlagt (heldigvis kun et par gange tilmed med en slibrig popsang!), og det fjerner en hel del af mørkenerven fra den visuelt overdådige storfilm, der nomineredes til tre Oscars i tekniske kategorier.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2022, USA, Action, Krimi, Drama, Seriemordere, Biler på film, 176 min.
Dansk titel: The Batman- Robert Pattinson (Bruce Wayne / Batman)
- Zoë Kravitz (Selina Kyle)
- Jeffrey Wright (Lt. James Gordon)
- Colin Farrell (Oz / The Penguin)
- Paul Dano (The Riddler)
- John Turturro (Carmine Falcone)
- Andy Serkis (Alfred)
- Peter Sarsgaard (Gil Colson)
- Barry Keoghan (Prisoner)
- Peter McDonald (Kenzie)
- Con O'Neill (Chief Mackenzie Bock)
- Rupert Penry-Jones (Mayor Don Mitchell, Jr.)
- Douglas Russell (Bitter Nobody)
- Lorna Brown (Doctor)
- Daniel Eghan (Banker)
- Bernardo Santos (FBI Agent)
- Dave Simon (Police Chief Hanrahan)
- Stuart Whelan (FBI Agent)
- Jimmy Star (Funeral Mourner)
- Kosha Engler (Mrs. Mitchell)
- Bern Collaço (Detective)
- Mark Killeen (Vinnie)
- Nick Davison (Orphanage Guest)
- Kenny-Lee Mbanefo (News Reporter)
- A.K. Steppa (Fire Chief)
- Spike Fearn (Vandal)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste makeup
- AAN - Bedste visuelle effekter
- AAN - Bedste lyd