The Devil All the Time (2020)
USA umiddelbart efter 2. verdenskrig. Langt ude på landet kæmper en ung mand mod mørke kræfter i en evig beskyttelse af dem, han elsker.
RODEBUTIK UDEN HALESVIRP
En alenlang stjerneliste, et stort og bekostet produktionsapparat og en ambitiøs multifortælling centreret omkring Bill Skarsgårds familiefar, Willard, der kæmper for at holde sammen på familieværdierne i tiden umiddelbart efter 1945. Men det er svært, for onde og mørke kræfter er på spil med både seriemordere, sygdom og generelt voldsmobbende typer.
Episk succesfilm?
Det burde alt sammen være ingredienser i en episk succesfilm, men sådan er det langt fra: Mødet med "The Devil All the Time" er eklatant rodet, usammenhængende, og der er langt mellem de enkeltscener, der byder op til godt konstrueret underholdning.
Spræller forgæves i nettet
Hele møllen stikker i alle verdenshjørner, uden at vingerne roterer ret meget. De mange kendte og dygtige skuespillere spræller forgæves i nettet, og totaloplevelsen præges af en afmagt hos tilskueren, for langt de fleste tiltag i handlingen ebber ud, før de er forsøgt skyllet ind med floden.
Alfaderlig fortællerstemme
En alfaderlig fortællerstemme er lagt ind som forsøg på at binde springene i tid og stemning sammen – uden held. Og selvom det 138 minutter (over)lange kriminaldrama er både flot og teknisk overbevisende, forsvinder hele herligheden i ligegyldighedens tåger, komplet med oceaner af dikterende underlægningsmusik.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2020, USA, Krimi, Thriller, Drama, Seriemordere, Børn på film, Biler på film, 138 min.
Dansk titel: The Devil All the Time- Bill Skarsgård (Willard)
- Tom Holland (I) (Arvin)
- Sebastian Stan (Deputy Bodecker)
- Riley Keough (Sandy)
- Jason Clarke (Carl)
- Harry Melling (Roy)
- Robert Pattinson (Rev. Teagardin)
- Mia Wasikowska (Helen Hatton)
- Michael Harding (Rev. Sykes)
- Adam Fristoe (Priest)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation